Vox pop

Et halvt år med frugt

Talha Wahab, 16 år, handelsskolelev. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Talha Wahab, 16 år, handelsskolelev:

»Jeg har allerede et fritidsjob i Bilka, men søger nye udfordringer. Et halvt år med frugt og grønt er nok. Jeg er interesseret i sport, så jeg håber på at få et job i Sportsmaster. Jeg er kommet for at få inspiration, og hvis det rette job kommer, er jeg klar på at tage det med det samme. Jeg vil gerne have erfaring med flere forskellige typer jobs.«

Arbejde er vigtigt

Brenda Ouma, 15 år, gymnasieelev.

»Jeg har søgt i Blockbuster og fire andre steder. Jeg håber snart at få et opkald, selvom jeg allerede er ansat hos Dominos. Jeg trænger bare til at lave noget andet. Det er vigtigt at tjene sine egne penge og have et job, der gør en mere ansvarlig og selvstændig. Og jeg vil gerne møde nye mennesker.«

Mine egne penge

Xin Yi Li, 16 år, gymnasieelev.

»Mine forældre vil gerne give mig lommepenge, så jeg er ikke nødt til at finde et fritidsjob i stedet for det, jeg sagde op i juli. Men jeg vil gerne bevise, at jeg kan tjene mine egne penge og ikke er så forkælet, som nogen synes. »Shop et Job« er smart og praktisk. Man behøver bare møde op ét sted. Jeg søger jobs, hvor jeg skal være sammen med andre, så det ikke bliver ensomt, og hvor det ikke er alt for stressende at være.«

Kassen i Kvickly

Kawther Kaled El Haj Ali, 15 år, færdig med 10. klasse.

»Jeg er så glad. På mandag skal jeg til jobsamtale i Kvickly. Nu er ansat jeg på MacDonald's, det er også godt, men jeg kan næsten ikke vente med at få nye udfordringer. For mig er det vigtigt at prøve noget forskelligt og møde nye mennesker. Jeg fik flere tilbud, men jeg håber på at komme til at sidde i kassen i Kvickly. Men lad os nu se.«