Groft sagt

Qureshis religionskrig At oppositionen ikke har kapacitet til at finde samfundsrelevante sager at kæmpe for, er et trist faktum. Den efterhånden glemte SF-politiker Kamal Qureshi har forsøgt at gøre sig bemærket i medierne i forbindelse med Folketingets åbning.

Betjent på borgerjagt Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Han ønsker at afskaffe den traditionsrige fælles gudstjeneste, der hører til Folketingets åbning.

»Det sender et helt forkert signal, at befolkningen kan se landets ministre sidde på forreste række og deltage i en religiøs handling. I dag er en festdag for folkestyret, og der passer en religiøs ceremoni ikke ind,« siger SFs Kamal Qureshi og fortsætter: »Det skal ikke være en del af det officielle program. Jeg deltager ikke selv, men vi markerer dagen med et glas vin i SFs gruppe«.

Kamal Qureshis forsøg på at være fuldkommen verdslig slår dog fejl. Han har åbenbart glemt, at Danmarks vensrefløj i disse dage netop beskytter religionen og religiøse symboler, eller rettere islamiske symboler og særkrav. Det er næppe nødvendigt at nævne Asmaas kandidatur hos Enhedslisten eller venstrefløjens deltagelse i diverse demonstrationer side om side med Hizbollah. Gad vidst, hvilke signaler disse aktiviteter sender til befolkningen. Måske er disse signaler hverken forkerte eller religiøse efter Kamal Qureshis opfattelse.

Farshad Kholghi

Moralpoliti

»Indsatsen og betjeningen af borgerne har samlet set været på et tilfredsstillende niveau.« Det konkluderer både rigspolitichef Torsten Hesselberg og rigsadvokat Jørgen Steen Jørgensen på baggrund af en opgørelse over det danske politis aktivitet i de første seks måneder efter »den store politireform.«

Det mest sigende tal i opgørelsen er, at politiet sammenlignet med 2006 er blevet ca. 23 pct. ringere til at opklare forbrydelser.

Mens der i 2006 blev opklaret 19,4 pct. af straffelovssager, er det i 2007 faldet til imponerende 15,7 pct.

Til gengæld er politiet blevet langt flittigere til at udstikke fartbøder, notere andre trafikforseelser samt slå ned på andre former for afvigende adfærdsnormer.

Groft sagt må konkludere, at politiet – i fin overensstemmelse med politikerne – er ved at omdanne sig til et adfærdspoliti, der i hvert fald ikke bruger væsentlig kraft på at opklare – og dermed forebygge – forbrydelser begået mod borgerne – af borgerne.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt. Og politiledelsen burde være knap så stolt, som i hvert fald deres udtalelse tyder på.

Egon Balsby

Folketælling

Tirsdagens demonstration af folk, der vil lave mindre og betales mere, blev, som vores gode kollega Lars Hedegaard bemærkede fredag, vurderet lidt forskelligt rent omfangsmæssigt: Jo mere begejstret man var for budskabet, desto flere deltagere syntes man åbenbart der var. Næsten lige så interessant er det, at man efterhånden kan øjne et gentaget mønster: Forud for protester mod regeringen forudser medier og arrangører meget store deltagerantal, som så viser sig slet ikke at holde stik på dagen, hvorefter de samme arrangører og medier erklærer, at det hele har været en stor succes. Forleden ventede man således »mindst 100.000« deltagere, men politiet kunne fortælle, at der maks. havde været cirka 50.000. Ingen kaldte dét »halvt tomt« eller blot »halvt fuldt«, men mange kaldte det »storstilet«. Kald os kyniske, men herfra hvor vi sidder, ville vi nu forfalde til at kalde et fremmøde på det halve af det hele for noget af en fiasko. Peter Kurrild-Klitgaard

Kommunekemi

Forleden skrev den Herrens mand Henrik Bang-Møller, kaldet til Skagen og Hulsig sogne, i kommentaren her til venstre for Groft sagt, at Danmark er et mono-politisk samfund, hvor betingelsen for at vinde politisk ørenlyd er, at man tilbeder velfærdsstaten, hvorefter han udbryder: »Den største arbejdsplads i den nye Frederikshavn Kommune er – guess what: Frederikshavn Kommune!« Sjælehyrden forestiller sig selvfølgelig, at hans eksempel vil gøre et rædselsvækkende indtryk på os. Skudt forbi. Den største arbejdsplads i enhver kommune, endog i hovedstaden, er kommunen selv. Det er naturens orden i Danmark.

Pastor Bang-Møller skulle hellere glæde sig over, at der endnu er enkelte private foretagender tilbage i den nye Frederikshavn Kommune, et par fiskere, en vodbinder, Leo og Sussi – samt Nibe-Hansens fremragende fiskeforretning i Skagen. Set fra Christiansborg er den private foretagsomhed at betragte som ukrudt, mens kommunen gennem sin fortsatte vækst er ukrudtsmidlet. De, der som Bang-Møller og Groft sagt sætter pris på den selvstændige næringsdrivende, bør derfor agte og ære ham som den sidste mohikaner.