Groft sagt

Charmerundtur Lasse Jensen, radio-studievært, journalist og ekstern lektor i journalistik, gør sig i en kommentar i Information nogle klarsynede iagttagelser vedrørende DRs nye kommunikationsstrategi.

Institutionen vil ikke længere vente på at blive overfaldet af kritiske journalister, hver gang en minimal hændelse fordrer det. I stedet har den nye kommunikationsdirektør, Henriette Rald, blæst til angreb, og har sendt selveste generaldirektør, Kenneth Plummer, på diplomatisk rundrejse hos de medier – især aviser – som har måttet ønske at lægge papir til hans overvejelser omkring DR»s gyldne fremtid.

Foreløbig har alle tre store morgenaviser gjort deres pligt, og fredag var det så Informations tur til at bringe en fuldstændig konturløs samtale med generaldirektøren, der skulle svare på, hvad der egentlig gik galt i DR – og hvordan institutionen kommer videre.

Vi forstår, at der egentlig ikke er gået noget galt, at de massive chefudskiftninger er tilfældige og naturlige, at tingene er på afgjort rette vej, og at der eksisterer en klar ledestjerne for DRs kommende udvikling:

»I de kommende år mener jeg, at det er vigtigt, at vi er unikke«.

Ja, tak, siger vi bare!

Egon Balsby



Ordinær åndfuldhed

Danmark er ikke forvænt med gode, gedigne litterære fejder, så vi må i stedet oftest tage til takke med fighter mellem litterære skikkelser. Og det er jo immervæk noget andet. Ikke fordi man ikke kan føle sig underholdt heraf, for det kan man bestemt.

Niveauet vil dog altid være eksistentielt personligt, det borger naturligvis for galdens frie, uhindrede løb, og dette princip har litteraten Niels Barfoed holdt sig strikt for øje i en ny erindringsbog, hvor han tager sin tidligere ven, kammerat og våbendrager, Klaus Rifbjerg, under ukærlig behandling. Ikke så meget på grund af det, denne har skrevet – en flig af agtelse er der stadig tilbage – men på grund af Klaus Rifbjergs ondsindede jalousi på både åndeligt og fysisk niveau, hvis man skal tro Niels Barfoed.

Barfoed sammenfatter selv bedst, hvordan han tror Klaus Rifbjerg opfatter ham, og, dette er bestemt citatværdigt:

»Der er evig og altid noget, der ved synet af mig synes at koge op og ligefrem plage Klaus, noget, der minder om en fiksering«.

Umiddelbart forekommer det, at Barfoed ser på Rifbjerg på akkurat samme måde.

Hvilket blot får Groft sagt til at konstatere, at selv store ånder kan være ganske ordinære.

Egon Balsby



Folkets røst

I en kommentar i Berlingske Tidende ser ambassadør K. Erik Tygesen med gru på risikoen for, at den nye EU-traktat - Reformtraktaten - bliver sendt til folkeafstemning, idet han med rette konstaterer: »Folkeafstemning er et helt uberegneligt instrument - alene af den grund, at folk har en tilbøjelighed til at svare på alt muligt andet end det, de bliver spurgt om«.

Da Groft sagts naturlige mission som bekendt er at være demokratiets ambulancetjeneste, skal vi derfor konstruktivt foreslå, at man maskerer den eventuelt kommende folkeafstemning - hvis »nej« til traktaten vil blive en direkte katastrofe for Danmarks forhold til EU - som en afstemning om amternes nedlæggelse. Hermed vil man øge sandsynligheden for et ja ganske betydeligt.

Ganske vist er amterne allerede nedlagt, men det spiller ingen rolle, for den ene halvdel af befolkningen ved det ikke endnu, og den anden halvdel vil tro, at den husker galt, når den antager, at amterne allerede er nedlagt.

Claes Kastholm Hansen



Anti-demokrater

Hvis betingelsen for demokrati er oplysthed og kvalificeret meningsdannelse, må blog-bølgen og meningsmålings-hysteriet være det alvorligste anslag siden Hitler mod denne den mindst ringe styreform.

Den debat, der udfolder sig i ly af bloggen, minder mest af alt om skråleriet på et værtshus lige før lukketid, og de spørgsmål, som pressen daglig inviterer sine læsere, lyttere og seere til at svare på, kunne man med samme udbytte stille til skovens fugle eller havets fisk.

I går spurgte Jyllands-Posten sine læsere: »Synes du, uligheden er blevet større under den nuværende regering?«

Som om der ikke findes objektiv viden.

Som om alle spørgsmål kan belyses ved, at man »synes« noget eller føler noget.