Groft sagt

Her på Groft sagt tror vi altid det bedste om vore medmennesker, og derfor udfoldede vi også store bestræbelser for at udtænke noble motiver for statsministerens beslutning om at udskrive valg i november. Men mens vælgerne blev bombarderet med engagerede budskaber om kvalitetsreform, asylbørn, åbninger over midten og velfærd kontra skattelettelser, var Foghs indre opmærksomhed rettet et helt andet sted hen, nemlig på torsdag den 13. december, for da skulle han nemlig til Lissabon for at underskrive den nye EU-traktat. Det er den, som 70 pct. af vælgerne gerne vil have lov at stemme om, men som regeringen for længst havde lovet EU-Kommissionen at liste igennem i Folketinget uden at ulejlige befolkningen.

Og operationen er lykkedes over al forventning. Under valgkampen fik vælgerne at vide, at de skulle afvente et juridisk responsum om folkeafstemningens nødvendighed, selv om den sag allerede var afgjort, længe inden valget blev udskrevet. Og så skulle man i øvrigt ikke diskutere EU, men alt muligt andet.

Men det bliver endnu bedre: Sandelig om ikke Fogh har fået Socialdemokraterne med på fidusen. Det betyder, at det store oppositionsparti ikke tør vælte regeringen de næste par år, for så skal Thorning nemlig også ud og forklare sig over for det flertal af hendes egne vælgere, der gerne havde set en folkeafstemning. Det gør Anders Fogh Rasmussen til en af vor tids snedigste statsmænd.

Lars Hedegaard

To skridt tilbage

Igen kan Groft sagt registrere en rigtig god nyhed, som kun kan bringe hjertevarmen frem i danskernes hjerter. Hør blot hvad bestyrelsesformanden i DR, Mogens Munk-Rasmussen, kendt som betonhjertet, har ladet sig røre af: »Jeg ser meget frem til samarbejdet med Mette Bock. Hun har solid ledelseserfaring, et gedigent kendskab til medieverdenen og journalistikken som håndværk, og mange års passion for kulturen og musikken. Det er netop den profil, DR har brug for«.

Groft sagt glæder sig med betonhjertet over, at den vigtigste stilling i DR – programdirektørembedet – endelig er blevet genbesat. At det så oven i købet er blevet med en kvinde, gør kun glæden større. Med hensyn til Mette Bocks gedigne kendskab til journalistikken er det da helt korrekt, at hun i slutningen af forrige århundrede startede som freelance-journalist på Jyllands-­Posten og derefter tog tigerspringet til chefredaktørstillingen på Syddanske Medier, tidligere kendt som Vestkysten. Her blev hun sparket ud efter få år, hvorefter hun blev prorektor på Aarhus Universitet med videnspredning som hovedopgave.

Vi forstår nu, at hun fik spredt den nødvendige viden om, at hun var ledig på det rigtige arbejdsmarked, og en forbløffende karriere, der startede som kaos-pilot, har nået sit foreløbige toppunkt.

Med sin tætte tilknytning til Ny Alliance, hvor brormand, Anders Samuelsen, kæmper om retten til videnspredning med Naser Khader, er den nye programdirektør solidt plantet i det segment, som både Mogens Munk-Rasmussen og generaldirektør Kenneth Plummer er rundet af. Så enhvert håb om forandring i DR er hermed effektivt afblæst.

Egon Balsby

Nu skal der nedbrydes

Groft sagt bliver stadig mere imponeret over de velordnede interne forhold i rigmandspartiet Ny Alliance.

Senest har partiets rigeste, Lars Kolind, som godt nok ikke blev valgt, men alligevel anser sig selv for en mulig – og bedre – arvtager til Anders Fogh Rasmussen, indtaget det forståelige synspunkt, at Jørgen Poulsen burde have haft en langt bedre afgangsordning fra Røde Kors end de sølle 750.000, der blev pen­sionskontoen til del. Efterfølgende mente Gitte Seeberg, hårdtslående tredietalsmand for partiet, at Lars Kolind burde overveje sin tilknytning til bevægelsen hen over julen.

Så lang tid havde Kolind dog ikke behov for, og han har nu meddelt offentligheden, at han – uproblematisk – tilgiver Gitte Seeberg hendes uovervejede udfald: »Jeg har ikke tænkt mig at slippe det projekt, som Ny Alliance er. Der er stadig meget jeg kan bidrage med.«

Herom tvivler Groft sagt ikke. Tre til fire yderligere gennemtænkte udspil fra Lars Kolinds side vil formodentlig definitivt sende Ny Alliance i graven. Og så har han da nået sit mål.

Egon Balsby

DSBs drømmebilleder

Bjørn Wahlsten, der er salgsdirektør i De Snu Banefolk, levede til fulde op til dette ventetidsproducerende foretagendes høje snuhedskrav, da han forklarede Berlingske Tidende, at hvis DSB ikke reducerer 2008-normen for præcise tog på eksempelvis Kalundborgbanen fra 92 til 89 pct., »så er det ikke en ærlig varedeklaration, men et drømmebillede«. På denne snedige måde vender salgsdirektøren en negativ meddelelse – nemlig reduktion i kompensationen til de »rejsende« – til noget positivt, idet han tegner De Svindleriske Banefolk som en virksomhed, der aldrig lover mere, end den holder. Så er spørgsmålet naturligvis, hvorfor DSB udgiver en køreplan med præcise ankomst- og afgangstidspunkter, når salgsdirektøren betegner tog til tiden som drømmebilleder? Hvorfor ikke droppe denne uærlige varedeklaration og gå ind i forlagsbranchen med en dejlig fotobog med skønne drømmebilleder af brusende tog i smukke landskaber og stationer med glade mennesker i færd med at stige ind i tog? Eventuelt som årbog under titlen DSB-Visioner 2008, 2009 osv.