Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, 54 år, bliver ny formand for det Økonomiske Råd (overvismand). Han har været professor i økonomi ved Københavns Universitet siden 2002 og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab siden 1. januar 2009. Desuden er Claus Thustrup Kreiner, 40 år, udpeget til medlem af det Økonomiske Råds formandskab. Han har været professor i økonomi ved Københavns Universitet siden 2005.
A.P. Møller – Mærsk
John Illerup Mortensen,er ansat som director of portfolio strategy i group strategy office hos A.P. Møller Mærsk, hvor han bliver ansvarlig for tværgående gruppeinitiativer og portefølje-optimering. Han kommer fra en stilling som markedsdirektør for Telenor Danmark Retail.
Carlsberg
Mikkel Pilemand, 38 år, er ansat som marketing development director for Nordeuropa i Carlsberg Group. Han kommer fra en stilling som nordisk marketingdirektør i Reckitt Benckiser og har tidligere arbejdet i diverse brand management-stillinger hos P&G .
DI
Anne Windfeldt Trolle,er udpeget til branchedirektør for DI’s brancheservicecenter for godstransport samt foreningssekretær for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL). Hun har siden september 2005 været branchedirektør i DI Byggematerialer. Her afløses hun af Elly Kjems Hove, der samtidig er branchedirektør for brancheservicecentret Bilbranchen.
Finanstilsynet
Hanne Råe Larsen, 43 år, tiltræder 1. januar som ny kontorchef i Børskontoret hos Finanstilsynet. Hun kommer fra en stilling som vice president og leder af Business Support i Danmarks Skibskredit.
Multidata-Bluegarden
Helle Okholm, 44 år, er tiltrådt som CFO for Multidata-Bluegarden koncernen. Hun har en baggrund som statsautoriseret revisor og partner i KPMG og har også været økonomidirektør for bl.a. Foss og ISS Danmark. Derudover er Rasmus Hansen, 33 år, udnævnt til økonomidirektør i Multidata, hvor han før var økonomichef.
IDEmøbler
Poul Riberholt, 38 år, er udnævnt til salgs- og HR-direktør i IDEmøbler. Han har været ansat i IDEmøbler siden 2008 som HR- og brand manager, og har tidligere været marketingchef hos Svane Køkkener, og uddannelseschef hos HTH køkkener.
Ecolab
Niels Hedegaard,er udnævnt til vice president sales for Ecolabs Food & Beverage Division i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han har været ansat i Ecolab siden 1984, senest som sales director for Ecolabs Food & Beverage i Vesteuropa.
eBay
Peter Mørkenborg,er udnævnt til administrerende direktør for eBay-virksomheden Bilinfo. Han kommer fra en stilling som vertical manager på en anden eBay-virksomhed, dba.dk. Desuden er Jan Normann ansat som salgsdirektør for dba.dk. Han kommer fra Damixa, hvor han var vice president for sales & marketing.
BIG (Bjarke Ingels Group)
Andreas Klok Pedersen, Finn Nørkjær, Thomas Christoffersen, Jakob Lange og David Zahle er indtrådt som partnere i arkitektfirmaet BIG. Desuden er BIG’s administrerende direktør, Sheela Maini Søgaard, og Kai-Uwe Bergmann, der er direktør for international forretningsudvikling og kommunikation, indtrådt som associerede partnere.
Conecto
Morten Juhlsgaard Jepsen,er ansat som kommerciel direktør hos Conecto. Han kommer fra en lignende stilling hos IT-distributøren AKS Group.
Kompan
Stig Windeløv Jensen, 26 år, er udnævnt til business integration manager i Kompan. Han blev ansat i 2006 og har siden 2008 været executive assistant.
Choice Hotels
Tobias Ekman, branddirektør for Nordic Hotels, André Schreiner, branddirektør for Quality Resort, og Arne Haugen, direktør for HR & CSR, indtræder i koncernledelsen for Choice Hotels.
inq
Troels Widding, 38 år, bliver ny administrerende direktør for livsstils-kommunikationsbureauet inq. Han har tidligere været chefredaktør på herremagasinet Arena, overordnet chefredaktør for Chili Groups udgivelser og kommer senest fra en midlertidig stilling som chefredaktør på fagbladet Journalisten.
PlanB
Henrik Challis,bliver ny administrerende direktør i den svenske konsulentvirksomhed PlanB og tillige for den danske afdeling. Han er i dag seniorkonsulent i virksomheden og har tidligere været direktør i den danske konsulentvirksomhed YalaYala.
CoCoCo
Johan Fritz,er ansat som konsulent i Copenhagen Consulting Company (CoCoCo). Han har tidligere været konsulent hos Accenture Management Consulting.
BDO ScanRevision
Per Sloth, 46 år, er udnævnt til partner i BDO ScanRevision. Han har været ansat siden 1999, fra 2007 som chef for it-revision.
Norriq
Thomas Due Andersen, 35 år, er ansat som seniorkonsulent i Navision-afdelingen hos Norriq i Aalborg. Han har de seneste seks år været ansat hos JCD, hvor han har arbejdet som Navision-konsulent.