Groft sagt

Grafikeren Arne Hornborg tager det glemte spørgsmål om spærregrænsen til Folketinget op i Jyllands-Posten og nævner, at spærregrænsen på kun to procent ofte har betydet, at små partier - som nu Ny Alliance - kan få en stor indflydelse på et meget lille vælgergrundlag. Det er jo helt rigtigt, men når Hornborg derefter foreslår, at spørgsmålet om spærregrænsens størrelse lægges ud til folkeafstemning, gyser det i Groft sagt. Vi risikerer et slutresultat uden spærregrænse, for gennem mange års målbevidst indsats i skolen er danskerne indoktrinerede til at mene, at enhver begrænsning er udemokratisk. Der er heller ikke nogen mulighed for at ændre på spærregrænsen - til eksempel de 5 procent, der gælder i modne demokratier som det tyske - via Folketinget, for der vil altid være ét eller to små partier, der optræder som tungen på vægtskålen. Derimod burde det være muligt at forebygge løsgængerfænomenet ved at indføre en bestemmelse om, at et folketingsmedlem, der som Pia Christmas-Møller misbruger det partigrundlag, hun er valgt på, skal træde tilbage til fordel for en suppleant. Folketinget er trods alt ikke nogen løsdriftstald og vælgerne ikke kvæg.

Claes Kastholm Hansen



Godme

Hvorfor hedder det fedme, når man er fed, men ikke godme, når man er god? En sprogfilosof foreslog da også for omkring hundrede år siden, at ordet godme blev optaget i det danske sprog som en pendant til fedme. Deres Groft sagt har tit tænkt på ordet, når repræsentanter for godhedsindustrien dukkede op og talte om vilkårene for de allersvageste. En af dem er Røde Kors’ tidligere generalsekretær Jørgen Poulsen, der foruden de allersvageste og børnene også har haft et klart blik for betydningen af, at hjulene kører rundt derhjemme. Hans seneste bedrift på indvindingsfronten har været at slå Røde Kors for trekvart million i forbindelse med hans egen frivillige overgang til andet arbejde som politiker. Det gode ved historien er, at den hæderkronede institution dog har fået rabat, da Poulsen egentlig skulle have to millioner. Så i virkeligheden foreligger dobbelt godme, idet Poulsen både i årenes løb har demonstreret godme udadtil som organisationens talsmand og altså også ved sin fratræden viser godme og er behersket i sine krav. Og som en tredje god ting kan nævnes, at Røde Kors’ bidragsydere nu også ved, hvad Deres penge går til. Som Poulsen nemlig sagde i en anden sammenhæng, hvor nødhjælp og forretning var blandet sammen på en uskøn måde: ”Det kunne jo ikke skade de børn, vi hjælper”. Nu ved bidragyderne, at organisationen også hjælper ret store børn. Godmen har nemlig i modsætning til godhed mange ansigter og kan lige som fedme virke overvældende.

Ditlev Tamm



Menneskelig Alliance

Så er han alligevel bare et menneske, ham Jørgen Poulsen, Røde Kors’ utrættelige smørtenor. Uanset om moralisten over alle moralister i dette land forsøgte eller ikke forsøgte at afpresse nødhjælpsorganisationen for 2 millioner kr. eller ej, så vækker hans aftrædelsesordning på 750.000 godhedskroner med ulandenes protektor behørig forargelse. Selv om Jørgen Grip Poulsen griner hele vejen til banken, så har han for evigt tabt sit image som Mr. Anstændighed. Til gengæld kan Ny Alliance, som Grippen blev valgt ind for, nu prale med hele to mennesker i sin medlemskreds. Det andet menneske er naturligvis formanden, hvis banden og svovlen under valgkampen overfor en chefredaktør i den kulørte presse afslørede ham som menigt medlem af menneskeracen, men samtidig kostede ham dyrt. Det er med andre ord bekosteligt at være menneske. Derfor kan man, som Jørgen Poulsen har anskueliggjort såre pædagogisk, ligeså godt tage sig betalt for at være det.



Frivillig fratræden

Ny Alliances fremtrædende personlighed, Jørgen Poulsen, som forlod Røde Kors frivilligt for at jagte en politiske karriere, har aldrig manget sans for pengenes værdi. Allerede i sin tid som korrespondent for DR i USA, var han kendt for at støve gader og stræde rundt for at finde brugte parkeringsbilletter, som kunne indløses til rede penge i DRs store kasse. Nu har han vredet armen rundt på Røde Kors, og tvunget den velædige organisation til at donere 750.000 kr. til sin pensionskonto, som kompensation for at han forlod organisationen efter egen fri vilje i søgen mod højere mål, hvor hans ugrådige menneskekærlighed kommer bedre til sin ret. For forlagsdirektør Jakob Kvist, People Press, som har udgivet portrætbogen »Storyteller«, der afdækker, at Jørgen Poulsens forhold til sandheden også er betændt, er målet nu fuldt. Egentlig skulle overskuddet fra bogen gå til Røde Kors, men nu har den handlekraftige direktør ombestemt sig. Overskuddet – hvis nogle ellers gider læse om Jørgen Poulsen – går nu til Læger uden grænser.

»Det, der er sket, er voldsomt stødende. Vi kan ikke bede folk om at købe en bog, når overskuddet går til hans fratrædelsesordning.«

Og det lyder jo logisk nok!