Ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

OPTURE:

Tilbage på sporet

Det siger næsten sig selv, at man ender på vinder-listen, når man som Chr. Hansen-direktør Cees De Jong leverer et kvartalsregnskab, der overrasker positivt.

For at forstå selvfølgen i det, skal vi gennem et tilbageblik på det år, hvor Cees De Jong har været øverste direktør i Chr. Hansen, der som bekendt bl.a. er store inden for udvikling og produktion af fødevareingredienser. Han har været igennem et år, hvor de sædvanlige succestal efter hans tiltrædelse blev erstattet med overraskende negative tal og nedjustering.

Nu er det normalt, at en ny CEO ser kritisk på en virksomhed og sørger for at få dårligdommene ud i lyset, men den pludselige negative udvikling i Chr. Hansen fik iagttagere til at undre sig over, hvad der skete i virksomheden, der først var fransk-ejet, så blev børsnoteret og i samme moment gjorde en række ledende medarbejdere særdeles velhavende på grund af lukrative aktieordninger.

Nu tyder det på, at »normalen« er ved at genfinde sig i en virksomhed, som med den nye ledelse har genfundet formen og igen tjener gode penge – bl.a. til Novo Fonden, der har en solid luns af aktierne. 

Den belgiske forbindelse

Nyheden ramte mediebranchen – og vor kære søsterredaktion – Berlingske, som en mindre bombe, da mediehuset med base i Pilestræde i København forleden fik en ny belgisk ejer. For nok har mange diskuteret og endnu flere haft meninger om, hvad der skulle ske med Berlingske, men ingen havde vist forudset, at ejerskabet af Berlingske skulle ende i hænderne på den belgiske mediemogul Christian van Thillo.

Det er en interessant situation – både for Berlingske og den nye ejer. Leger vi lidt med billedet af et Danmark, som er på vej ud af en langvarig krise, så kan det vise sig, at Thillo har købt på et tidspunkt, hvor det kan begynde at gå fremad økonomisk – selv for en trængt mediebranche. Det er ikke, fordi mediebranchen mangler strukturelle udfordringer, men omvendt giver de også muligheder, som Christian van Thillo har vist sig at have evnen til at udnytte.

I Belgien har han ry for at være publicist, men først og fremmest for at være en dygtig forretningsmand. De evner må han gerne tage med til Danmark. På gossipredaktionen har vi i hvert fald store forventninger – og har straks igangsat et omfattende kursusforløb i flamsk.

Ankersen fandt guldminen

Han er ledelsescoach, tidligere sportsmand på højt niveau, foredragsholder og forfatter til bl.a. bogen »Guldminerne«. Vi taler om Rasmus Ankersen, ny bestyrelsesformand for fodboldklubben FC Midtjylland – og manden, der fik overtalt den britiske erhvervsmand Matthew Benham til at kaste 58 mio. kr. i det økonomisk trængte midtjyske fodboldprojekt, som nu skal løftes mod himlen – hvis ellers planerne matcher virkeligheden.

Det er altså nærmest en fantastisk historie med ham Rasmus Ankersen. For hvor ofte er det, at det lykkes de mange ledelsescoaches og rådgivere at skabe så synlige resultater som det, han nu har præsteret med FC Midtjylland?

Forhistorien er, at Matthew Benham havde læst en af Rasmus Ankersens bøger, fik kontakt til ham, og siden har de opbygget en god relation. Den relation har Rasmus Ankersen så udnyttet til at gøre den britiske erhvervsmand interesseret i at tilføje FC Midtjylland til sit lille forretningsimperium. For Ankersen er det noget af et catch, og at der følger en post med som ny bestyrelsesformand i FC Midtjylland gør kun konstruktionen endnu mere spændende.

NEDTURE:

Tys-tys handel med Schackenborg

Det er sjældent, vi har royalt besøg i gossipspalterne, men nu hvor kongefamilien har gerådet sig ud i business-transaktioner, er det selvfølgelig naturligt, at gossipperne også tager et kig på den sag. Det handler om Schackenborg-handelen. Hvad er i grunden op og ned i den sag? Der rejses mange spørgsmål, men der er hidtil kommet meget få, klare svar.

Prins Joachim og familie har besluttet at flytte til storbyen. Det er selvfølgelig helt familiens egen beslutning. Kongefamiliens økonomi er baseret på bidrag fra skatteborgerne, og derfor kan skatteborgerne med en vis ret spørge til, hvordan disse penge administreres. Hvad er prins Joachims tab eller fortjeneste på Schackenborg-handelen? Prinsen oppebærer årligt en apanage på 3,4 mio. kr. (helt præcist 281.919 kr. om måneden). Prinsens ejerskab af Schackenborg baseres således i nogen udstrækning på statstilskud. Regionale fonde er sprunget til med et kapitalindskud på 100 mio. kr., men det er uklart, hvad disse indskud helt konkret baserer sig på (betingelser og evt. genydelser). Den handel kunne godt have været håndteret i bedre overensstemmelse med nutidens krav til åbenhed.

Kedelig start for politimand

Det er ikke just en rullende start, der er blevet bagmandspolitiets nye chef, Morten Niels Jakobsen til del, netop tiltrådt som ny chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Han overtager »arv og gæld« fra sin forgænger Jens Madsen, som sad i stolen fra 2006 til udgangen af 2013, hvor han rykkede videre som ny chef for PET.

Madsen sad i en periode, hvor der skulle ryddes op i finansen, og det fik han ganske megen ros for. Madsen gik til stålet. Men eftertiden viser, at den svære balancegang med at gå til stålet og holde sig inden for den gængse opfattelse af en retsstatsfølelse er hårfin. Således blandt andet med den fyrede direktør i Vestjysk Bank, Frank Kristensen. Han blev for et år siden sigtet for kursmanipulation. Nu er sigtelsen frafaldet, og så må man tro, at der ikke har været fugls føde på den sag. Frank Kristensen blev sigtet, inden bagmandspolitiet havde kunnet foretage de indledende efterforskninger, men sigtelsen røg af sted af frygt for at blive fanget af femårs forældelsesfristen. Den nye chef for bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen, skal ikke have mange af sådanne sager, før der gnaves i tilliden til økonomipolitiet.


Bankgys i Mariager

Max Hovedskov hedder direktøren for Østjyske Bank. En lille bank med 120 medarbejdere med hovedsæde i Mariager, en balance på 5,4 mia. kr. og nu med et grimt hul i kassen.

Det er selvfølgelig først og fremmest bankens ledelses ansvar, og derfor må Max Hovedskov en tur på taberlisten. Men man kunne nu også inddrage andre tabere i den sag. I denne uge kom der pludselig en meddelelse om, at Finanstilsynet havde været på besøg, kigget bøgerne igennem og efterfølgende konstateret, at bankens udlån og kreditter langt fra er så solide, som bankens egen ledelse har vurderet det. Kravet fra tilsynet var, at banken skulle nedskrive yderligere 216 mio. kr. til hensættelse på de dårlige lån, og det bringer Østjysk Bank ud på kanten. Således skal der nu ligge en genopretningsplan senest 10. juli 2014. Ellers bliver banken lukket og sendt til afvikling i Finansiel Stabilitet. Krisen i Mariager er ikke ny, og derfor kan man undre sig over, at tilsynet først nu kommer et smut forbi og til sin forbavselse ser, at der skal hensættes yderligere næsten en kvart mia. kr. til tab. Bankdirektør Max Hovedskov bestrider da også tilsynets vurdering, men det har ingen betydning.