Ugens op- og nedture i erhvervslivet

Thomas Hofman-Bang fra det nye KPMG får en optur, fordi han afsætter 500 mio. kr. til at skabe et nyt KMPG i Danmark. Topchef i B&O, Tue Mantoni, kommer til gengæld på den lidet flatterende nedturs-liste, efter nye problemer for B&O blev åbenbaret forleden.

KPMGs topchef, Thomas Hofman-Bang, har haft en god uge. Hans udfordring bliver nu at få KPMG positioneret som konsulenthus i konkurrence om McKinsey og Quartz+Co. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ugens opture

KPMG’ere for en halv milliard

Selv om konkurrenten Deloitte kalder det en non-event, så skal det nye KPMGs topchef Thomas Hofman-Bang have en tur i op-gyngen, efter at han fortalte til Børsen i fredags, at der er afsat over 500 mio. kr. til at skabe et nyt KPMG oven på det gamle, som blev voldsomt åreladet af den store konkurrent EY sidste år.

Ifølge den tidligere NKT-chef er målet 500 ansatte i 2017 og en omsætning på en halv mia. kr. »Der er sat betydelige summer af til at skabe det nye KPMG. Nu er vi 300 i KPMG efter bare seks månder. Det er rimelig vildt,« mener Thomas Hofman-Bang, som også fortæller om sin ny strategi: »Vi er ikke et revisionshus. Vi satser på rådgivning, og revision er bare en mindre del af vores strategi. Vores konkurrenter har en overvægt på revision af historiske årsager. Vi ligestiller skat, rådgivning og revision, og rådgivning vil formentlig blive langt større end revisionsdelen,« forudser han.

Skønt for Thomas Hofman-Bang sådan at kunne ryste posen og genopfinde virksomheden. Hans udfordring bliver nu at få KPMG positioneret som konsulenthus i konkurrence om McKinsey og Quartz+Co.

Foto: CLAUS FISKER.

Karen på sejrsskamlen

I kampen om erhvervskunderne blandt landets store banker landede Sydbanks øverste chef Karen Frøsig i sidste uge en fin placering i en måling af kundetilfredshed.

Koncerndirektør Jan Svarre forklarede til Berlingske Business, at Sydbanks hemmelighed er, at kreditter bevilges decentralt, at banken altid er tæt på kunderne, og at banken var der for dem, krisen kradsede mest ubehageligt.

Det lyder jo egentlig meget nemt – ikke desto mindre fulgte Danske Bank en helt anden strategi og smed kunder på porten, da de havde mest brug for deres bank. Det bliver storbanken straffet for nu – banken klarer sig nemlig ikke godt i målingen, som er gennemført af Aalund.

Nu kan det jo også hænge sammen med, at folk i Jylland er nemmere at stille tilfredse. De stiller ikke så store krav til tilværelsen, går ikke så tit til lægen som borgere i hovedstaden og kører længere til arbejde og den slags. Så måske har Karen Frøsigs folk det nemmere. Måske er det simpelt hen mindre krævende at stille en jysk bankkunde tilfreds end en københavnsk. En kop kaffe og en småkage og et fast håndtryk – ja, det er måske en idé til Danske Bank ...

I krig mod Parkinssons

»Jeg er en gammel kriger,« sagde 86-årige Nils Foss, en af landets rigeste mænd og pensioneret stifter af en af Danmarks kendteste industrivirksomheder, Foss A/S, til Børsen i den forløbne uge. I dag kæmper han ikke for at opbygge sin virksomhed, men mod den sygdom, han er ramt af, Parkinssons. Sygdommen betyder rystelser, gangbesvær og træge bevægelser. Sygdommen er ikke dødelig, men 25 pct. får Alzheimers oveni, og den fører til demens og død, lyder dommen fra de danske læger.

Men Nils Foss stolede på sin leveregel om, at der altid er en tredje mulighed, spurgte flere læger til råds og skruede op for motion og sport. Det endte med, at han tog til USA og fik opereret elektroder ind i hovedet, der forbindes med et batteri over brystet. Det skaber et elektrisk felt, som afhjælper manglen på stoffet dopamin, som forårsager Parkinssons. Operation foregår under kun delvis bedøvelse, og Nils Foss klarede kun en delvis gennemførelse. Men operationen har hjulpet! Symptomerne er blevet færre, og han spiller bridge to gange om ugen for at træne hjernen. Tennisspillet med en anden ældre herre, Bent Fabricius-Bjerre, har han dog sat i bero et stykke tid.

Hvis ældrebyrden består af den slags gutter, så er der vist ingen grund til at bekymre sig for Danmarks fremtid!

Ugens nedture

Foto: Erik Refner.

Selv fine folk »dummer« sig

Hans Boye Clausen. Normalt ikke et navn, som får klokkerne til at ringe hos mange business-læsere. Han endte imidlertid i overskrifterne i denne uge, da det kom frem, at det tidligere bestyrelsesmedlem i den krakkede Amagerbanken dagen inden bankens krak hev tre mio. kr. ud af sin konto i banken. Det skete dagen efter et krisemøde i selskabets bestyrelse, hvor Hans Boye Clausen deltog, og altså inden banken krakkede, hvilket kostede aktionærer og storindskydere mio. af kroner.

Som tidligere direktør i bl.a. pensionsbranchen, vidste Hans Boye Clausen jo nok godt, hvad et krak i banken ville koste – også ham selv. Indskydergarantien ville selvsagt ikke dække tre millioner kroner, og derfor stod han overfor et stort tab, hvis pengene ikke blev trukket i tide. Den slags viden havde andre bankkunder imidlertid ikke, og det har da også efterfølgende vist sig, at Bagmandspolitiet anså hans handling for ulovlig, hvorfor han fik en bøde på 25.000 kr. Dertil kom en tilbagebetaling til konkursboet efter Amagerbanken på 500.000 kr. Hans Boye Clausen har efterfølgende konkluderet, at han »dummede sig« og har beklaget handlingen.

Det kan vi godt forstå her på Gossipredaktionen.

Foto: Morten Stricker.

Tue med de mange liv

Måske burde vi indføre kvoter for, hvor ofte højt profilerede erhvervsfolk må optræde på vor vinder-taber-liste. En person, der i hvert fald jævnligt optræder, er B&O-direktør Tue Mantoni – og desværre ofte fordi hans virksomhed er hårdt trængt. Således også denne uge, hvor endnu et kvartalsregnskab viser endnu et underskud. Det er svære tider – i det ene kvartal er der pludselig håb om fremdrift og vækst for så at ramme muren det næste kvartal – som nu, hvor B&O har underskud og kæmper med flere af kerneområderne.

Manglen på forretningsområder, hvor der er god indtjening, er et hovedproblem for B&O. Man mangler den solide indtjening, der sikrer økonomiske muskler til at satse på de nye vigtige produkter og områder og til at betale regningerne, når man skal finde ud til de helt rigtige kunder. De rigtige B&O-kunder skal nemlig rammes spot-on, med butikker i de rigtige lande, i de rigtige gader og i den rigtige udformning. Det er svært for Tue Mantoni og Co. at ændre, når B&O i bund og grund mangler de kræfter – trods mange spændende produkter og en gruppe af potentielle kunder, som jo vokser og vokser i takt med, at der kommer flere og flere velhavere verden over.

Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Over and out for formand

Det er ikke ofte, at vi interesserer os synderligt for politikere her i hjørnekontoret på Gossip-redaktionen. Og selv om grønlandske politikere er i endnu lavere kurs – så gør vi en undtagelse denne gang. For det er jo en forfærdelig historie, som vokser sig stadig større i Grønland. Landsstyreformand Aleqa Hammond er fortid som formand pga. af private regninger fra minibarer, konfirmationer og rejser, som hun har ladet den offentlige kasse betale.

Det er alvorligt, men mere alvorligt er det næsten, at hun på kort tid ved hjælp af noget der ligner politiske venneudnævnelser, har undermineret tiltroen til de statsejede selskaber i Grønland.

Når det er politisk tilhørsforhold i stedet for kvalifikationer, der er afgørende for udnævnelser, bliver det rigtigt giftigt. Også for Grønland, der jo står over for at skulle tiltrække tunge udenlandske investeringer i både olie- og mineindustrien. Det bliver svært, når politiske venner er vigtigere end alt andet, og i forvejen er det ikke let i en tid, hvor oliepriser dykker, hvor mineselskaber kæmper, og hvor alt er sat på hold i råstofindustrien på grund af lavvækst i mange industrier.