Gå nu nat, og gå nu lige hjem ...

Studenter fejrer huen på Kongens Nytorv i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

»Gå nu nat og gå nu lige hjem, mens du stadig er ved dine fulde fem. Jeg ved godt at på din vej, lurer fristelser for dig…«

Året er 1982, stedet den pyntede festsal på Falkonergårdens Gymnasium. Ved det sorte flygel oppe ved scenen sidder musiklektor Finn Roar og spiller Benny Andersens vise. Følsomt og indlevende.

Forældre, familie og de spritnye studenter synger med. Det er en stor dag, en af de største overhovedet. Solen skinner ind ad de høje vinduer og sender et næsten religiøst lys ind over højtideligheden og alle de hvide huer på rækkerne.

Om lidt vil rektor Walter Dalland overrække eksamensbeviserne og ønske hver eneste student tillykke. Om lidt vil forældre synke en ekstra gang og knibe en tåre. Om lidt vil studenterne blæse hujende ud gennem døren. Gad vide, hvor de er henne næste år ved samme tid?

Lektor Stahl står ved udgangen og ønsker endnu et kuld studenter tillykke. Han skal snart på pension. Hvert år rejser han med klasser til Leningrad. Det kræver gode kontakter at få et hold danske gymnasieelever ind i Sovjetunionen.

Udenfor står den lange række af hestevogne klar, pyntet med lysegrønne bøgegrene, som skal bringe studenterne rundt. Nedad Sønderjyllands Allé på Frederiksberg, hjem hos studenterne privat og til sidst ind til Kongens Nytorv, hvor alle mødes, for at danse om Krinsen.

Om få uger bliver min yngste søn student, mandag var han oppe i skriftlig engelsk.

»Gå nu nat, og gå nu lige hjem, mens du stadig er ved dine fulde fem …«