Vi sparer som gale

I finanskrisens skær har danskere fordoblet deres opsparingskvote til det højeste niveau i 26 år.

Foto: Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen

Det er mange år siden, at danskerne har brugt så stor en del af deres indkomst til opsparing, viser regeringens Økonomisk Redegørelse.

Husholdningernes opsparingskvote, der inddrager pensionsopsparing, bliver på godt 12,5 procent for 2009 som helhed, og det er en fordobling af opsparingskvotens niveauet på knap 6,25 procent i 2008, vurderer regeringen, der har justeret sit skøn op med knap 2,5 procentpoint siden foråret.

"Husholdningernes opsparingskvote er dermed på det højeste niveau siden lavkonjunkturen i 1982," påpeger regeringen.

Normalt får vi mere trang til at spare op under lavkonjunkturer, ligesom opsparingslysten falder under højkonjunkturer.

Men opsparingskvoten har ikke været særligt lav under det seneste opsving i sammenligning med tidligere perioder med høj vækst.

"Det afspejler muligvis, at opgangen i boligpriser og aktiekurser er opfattet som midlertidig, og at man under alle omstændigheder skal kunne betale renten på de lån, som optages til forbrug," skriver regeringen i sin redegørelse.

I forhold til pensionsopsparing kan er være god fornuft i at træde kraftigt på speederen i år, så det er sidste år med mulighed for fradrag for indbetalinger i topskatten på det nuværende høje niveau.

Næste år falder topskatten og dermed fradraget ved indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger.