Danskere snyder sig selv for 2,4 mia. kr. i pension

Minimum 30.000 pensionskunder er overdækket på deres forsikring mod tab af erhvervsevne

Læs mere
Fold sammen

Titusindvis af danskere snyder sig selv for en formue i pensionsopsparing, fordi de overforsikrer sig.

Det skriver Finans.

Det fastslår landets næststørste kommercielle pensionsselskab, Danica Pension, som har identificeret 30.000 kunder, der er overdækkede på deres forsikring mod tab af erhvervsevne. Dem tager selskabet nu fat i.

»Vores overforsikrede kunder kan øge pensionsopsparingen med op mod 600 mio. kr., hvis de får tilrettet forsikringsdækningen og bruger besparelsen til at spare op,« siger Per Klitgård, adm. dir. i Danica Pension, til Finans.

Danica Pension sidder på knap en fjerdedel af det kommercielle marked, og hvis selskabets kunder er repræsentative, kan alle danskere spare 2,4 mia. kr. mere op.Pensionseksperter roser Danicas tiltag.

»Det er min erfaring som rådgiver, at alt for mange danskere har forkerte dækninger, og at pensionsselskaberne ikke gør nok ved det. Normalt er det kunderne selv, som skal reagere,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og partner i AFPR, til Finans.