Uanset religion eller levemåde: Nye Borgerlige vil stemme mod statsborgerskab til mennesker fra muslimske lande

Ved Nye Borgerliges sommergruppemøde søndag understregede formand Pernille Vermund, at partiet ikke kommer til at stemme for nogen statsborgerskaber til mennesker, der kommer fra ni muslimske lande. Ifølge formanden vil det være »fuldstændig umuligt at vurdere, om de opdrager deres børn til at blive gode, danske medborgere, eller om det er udlændinge, der opdrager deres børn til at sætte islam over det at være dansk«.

Nye Borgerlige blev stiftet i 2015 og fik ved forsommerens folketingsvalg fire mandater valgt ind i Folketinget. De fire mandater gik til frihedsordfører Lars Boje Mathiesen, familieordfører Mette Thiesen, fremskridtsordfører Peter Seier Christensen og formand og fædrelandsordfører Pernille Vermund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft