En verden uden børn

»Children of Men« er en skræmmende, deprimerende og voldsomt imponerende fremtidsfilm.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Verden er tømt for børn. Vi befinder os i 2027, i 18 år har global ufrugtbarhed forhindret menneskeheden i at formere sig, og kloden er sunket ned i barbarisk anarki - med England som en slags tvivlsom oase af overfladisk civilisation, som myndighederne nidkært bevogter ved at behandle illegale indvandrere med nærmest neonazistisk brutalitet.

I dette futuristiske helvede af aggressiv håbløshed bliver den kyniske og alkoholiserede embedsmand Theo (Clive Owen) ganske ufrivilligt en helt, da en modstandsbevægelse ledet af hans ekskone (Julianne Moore) med magt trækker ham ind i bestræbelserne på at redde en hemmelig sensation, nemlig en ung sort pige, som mirakuløst er gravid. Hun skal diskret skaffes ud af landet og til et sted, hvor det mystiske The Human Project kan hjælpe hende. Måske.

Langsomt og modvilligt vokser Theo ind i den farlige funktion som idealistisk actionhelt, mens situationen omkring ham accelererer til noget nær borgerkrig, og »Children of Men« eksploderer i et inferno af vold og destruktion. Det rusker kraftigt i både sanser og nerver hos tilskueren, men det er fabelagtigt troværdigt og virkningsfuldt orkestreret af den brillante mexicanske instruktør Alfonso Cuarón, der brød igennem med den frække roadmovie »...og din mor« for derefter at foretage et forbløffende (og vellykket) genrehop til »Harry Potter og fangen fra Azkaban«.

I »Children of Men« har han med satanisk virtuositet skabt en skræmmende, civilisationskritisk apokalypse, der samtidig fungerer flot som spændingsfilm og rummer masseoptrin og kampscener af mageløs intensitet.

Sjældent har man set så overbevisende en skildring af så ubehagelig en fremtid, men slutningen rummer alligevel en spinkel stråle af håb, og den intenst spillende Clive Owens i begyndelsen flossede figur bliver et opmuntrende eksempel på, at uegennyttig anstændighed altid på en eller anden måde vil overleve.

Med sit originale udgangspunkt og sin suveræne iscenesættelse er »Children of Men« en hård film - selv om den blødes en anelse op af Michael Caines fornøjelige præstation som aldrende, lystigt potrygende hippie - der absolut ikke tillader sin tilskuer at slappe af, men til gengæld giver en usædvanlig magtfuld og medrivende oplevelse. Ikke just munter, men deprimerende på en meget imponerende måde.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse