Skræk fra Wien

FILM Jessica Hausners fremragende »Lovely Rita« understreger, at øjeblikkets mest rå, radikale film bliver lavet i Østrig. En film om unge, der absurd nok er forbudt for de unge!

Hverken Sorte Pia og Dansk Folkedanserparti - eller tidens almindelige tendens til racisme, intolerance og provinsialisme (ja, også herhjemme!) - har fået de danske filminstruktører op på barrikaderne i starten af det 21. århundrede.

Anderledes katalyserende (eller kreativt provokerende?) har den åndsbeslægtede Jörg Haiders fremmarch derimod været for de intellektuelle i Østrig, ikke mindst for en række yngre filmskabere, som i de senere år har markeret sig som de mest rå, radikale og samfundskritiske i Europa. Selvom Haider retfærdigvis ikke skal have hele »æren«: Den østrigske enfant terrible-instruktør Michael Haneke er gået ned ad hverdagsvirkelighedens onde forstadsgader med sit kamera siden midten af 90erne og står stadig med en film som »Pianisten« (der kan ses i de danske biografer netop nu) som ny østrigsk films pioner og konge.

Men også i lige så uafrystelige værker som »Nordrand« (Barbara Albert), »Hundetage« (Ulrich Seidel) og den premiereaktuelle »Lovely Rita« (af debutanten Jessica Hausner) skildres et nutidigt østrigsk univers af indebrændt småborgerlighed, latent fascisme og undertrykt seksualitet, der ville give gamle Freud grund til at gnide sig i hænderne - men får det til at løbe iskoldt ned ad rygraden på de fleste af os andre.

Hausners film, »Lovely Rita«, handler om en ensom, surmulende og utilpasset teenagepige (imponerende spillet af amatøren Barbara Osika), der døjer med dystre pubertetskvaler, mobbende skoleveninder, autoritære lærere og uforstående forældre, som aldrig taler åbent med hende om problemerne, når hun pjækker fra skolen eller forfører en noget yngre, astmasyg nabodreng.

Øgenavnet, »Lovely Rita«, får hun af en voksen buschauffør, som hun målbevidst lægger op til for at miste sin mødom. Således vendes mange fordomme på hovedet i dette hudløst realistiske og smertefuldt troværdige portræt af en ung pige, der efterhånden ikke kan komme i kontakt med omverdenen på anden måde end igennem desperate seksuelle handlinger.

Det er chokerende og ubehageligt, men samtidig også aldeles overbevisende, fordi Hausner går til emnet uden lyserød pigekammer-romantik eller tidstypisk politisk-feministisk korrekthed. Der sker mærkelige ting i unge pigers hoveder og kroppe i den alder, også slemme ting. Mange voksne kvinder foretrækker at glemme det senere hen, men denne kun 30-årige, østrigske instruktør husker forvirringen og sårbarheden og ydmygelserne ned i alle de værste, pinligste detaljer.

Filmen er skudt med digitalt videokamera og castet med amatører, hvilket kun gør dens virkelighedsbillede endnu mere påtrængende og beklemmende. Når Ritas far leger med sine elskede skydevåben i kælderen, drikker et glas hvidvin med moren til fattigfint middagsselskab, hører radioavisen i stuen, ryster på hovedet over tidens dårskab eller brokker sig over, at datteren ikke slår toiletbrættet ned, inkarnerer han den stoute, snusfornuftige samfundsborger - Pia og Haiders drømmerepræsentant for parcelhusenes tavse flertal. Og dermed er han som figur langt uhyggeligere end nogen af Hollywoods monstre.

Man føler med denne kejtede, puppesmukke pige med skjolder af sved under armene, samtidig med, at man krummer tæer i skoene over hendes kiksede forsøg på at tilspille sig bare en lillebitte rolle i livet - om det så skal være som underdanig tjenestepige i skolens teaterstykke, hånet af de ariske, lyshårede UG-piger fra klassen, der peger og hvisker og fniser og låser hende inde i depotet. Begrebet »at få gåsehud« skal tages bogstaveligt, når man ser denne film...

Det skal selvfølgelig gå galt, helt galt, men slutningen røbes ikke her. Denne anmelder har ikke set en stærkere eller mere overbevisende film om unge, udstødte piger siden Catherine Breillats »Fat Girl« på sidste års Berlin Film Festival. »Fat Girl« kom desværre aldrig op i de danske biografer, men det gør »Lovely Rita« til gengæld, takket været en modig importør. En vigtig film om et ulykkeligt pigebarn og tidens farlige understrømme. Se den. Og tænk over, hvorfor mon ingen laver sådan nogle film i Danmark.

PS: Det er i øvrigt en skandale, at den bornerte danske filmcensur har kategoriseret »Lovely Rita« som »tilladt over 15«. Sjældent har man set en film, der er så relevant for netop de 10-15 årige, som filmen handler om!