Sløve spøgelser

Film: »The Others« er en stemningsfuld og flot fotograferet, men ikke særlig uhyggelig gyser med Nicole Kidman i hovedrollen.

Filmselskabet Angel beder i en skriftlig henvendelse til de danske anmeldere og journalister os om at lade være med at afsløre slutningen i den spanske instruktør Alejandro Amenábars amerikansk producerede gyser »The Others« - og det respekterer overtegnede naturligvis.

For slutningen er overraskende og suverænt konstrueret, og selv om vi ikke skal afsløre noget som helst, skal det ikke være nogen hemmelighed, at det er dén alene, der sikrer filmen den tredje stjerne.

Australske Nicole Kidman spiller i »The Others« den forpinte, neurotiske og indædt katolske Grace, en overklassekvinde, der er efterladt alene på et slot på kanaløen Jersey sammen med to børn ramt af en bizar sygdom, en dødbringende allergi over for dagslys, mens manden og faren Charles er forsvundet på en af Anden Verdenskrigs fronter.

I filmens start hyrer Grace tre nye tjenestefolk, et ældre par og en stum pige, der sættes grundigt ind i husholdningens særlige rutiner: Man må f.eks. aldrig åbne en ny dør, før man har låst den foregående, og gardinerne skal være trukket for dagen lang. Samtidig med at vi får indblik i en isoleret tilværelse præget af religion og streng opdragelse af den skrøbelige søn Nicholas og den lidt ældre, mere selvstændige datter Anne, der påstår, at hun er i kontakt med en familie af spøgelser, der tilsyneladende prøver at overtaget slottet.

Multitalentet Amenábar, der tidligere skrev, instruerede og komponerede musikken til »Snuff« og »Open Your Eyes«, skal roses for at have lavet en meget enkel og stringent, gotisk horrorfilm, hvor dystre skygger, knirkende gulve, pludselige lyde, mørke korridorer, smækkende døre, hviskende ekkoer og blafrende gardiner erstatter digitale computereffekter i forsøgene på at få publikums nakkehår til at rejse sig.

Kidman er skiftevis iskoldt snerpet og gennemsigtigt nervøs i rollen som Grace, der enten er en følelsmæssigt forskruet hustyran eller en stakkels enlig mor på randen af et nervøst sammenbrud. En nuanceret, tvetydig karakter, som vi først til allersidst - i den »hemmelige« slutning! - kommer til at forstå.

Desværre er det nogle usædvanligt sløve spøgelser, der hærger mareridtsslottet. Filmen er fuld af stemning og flot fotograferet, men uhyggen bygges så langsomt op, at man snarere bliver søvnig end skræmt undervejs. Indtil slutningen altså, som sammen med den gennemførte visuelle æstetik, de neddæmpede effekter og en som altid stærkt spillende Kidman redder helhedsindtrykket af en ellers ikke særlig uhyggelig gyser.