Ulmende provinsidyl

FILM Fornemt karakterskuespil og dybdeborende miljøskildring i overraskelseshittet »In The Bedroom«.

Den unge skuespiller, forfatter og instruktør Todd Field havde næppe selv regnet med, at hans usædvanligt stilfærdige og hverdagsrealistiske debut, »In The Bedroom«, skulle blive sidste års amerikanske snigerhit. Eller for dén sags skyld at dette atypiske, over to timer lange drama om en middelklassefamilie i en amerikansk provins, skulle blive belønnet med priser på Sundance Festivalen og til Golden Globe-uddelingerne - samt blive nomineret til fem Oscars.

Men det blev »In The Bedroom«, og når man ser den, forstår man hvorfor. Field har selv skrevet manuskriptet sammen med Rob Festinger over en novelle af den afdøde forfatter Andre Dubus, der ofte hensatte sine bøger til New England. Således også denne historie om det ellers harmoniske, midaldrende par, lægen Matt Fowler(Tom Wilkinson) og musiklærerinden Ruth Fowler (Sissy Spacek), hvis tilværelse går i spåner, da deres eneste søn, studenten Frank, under et tilfældigt husspektakel bliver slået ihjel af sin lidt ældre kærestes fraseparerede mand.

Den skæbnesvangre sommerflirt efterlader Matt og Ruth med tvivl, vrede og skyldfølelse - ikke mindst fordi Ruth havde advaret sønnen imod at engagere sig i et forhold med en enlig mor med to børn, og ikke mindst fordi morderen med den velhavende familie hurtigt løslades på kaution. Sorgen gnaver som en cancer i forældrenes hjerter og isolerer dem i hver deres depression.

Tragediens pludselige nedslag i en tryg, helgarderet middelklassevirkelighed er et tema, vi kender fra f.eks. Ang Lees »The Ice Storm« eller Kenneth Lonergans »You Can Count On Me«, men i sin dybdeborende miljøskildring af den ulmende provinsidyl tegner Field ikke bare et portræt af to almindelige, voksne mennesker i en forfærdelig livskrise. Han eksponerer også metaforisk en nation og en kultur under pres fra mørke kræfter - indefra og udefra. Vel at mærke på en positiv måde, uden dén ironi eller sarkasme som ellers er arketypiske træk, når jævnaldrende independent-instruktører som Kevin Smith eller Todd Solondz laver film om den amerikanske forstads- eller provinsmiddelklasse, der uden tvivl må være en af denne verdens mest latterliggjorte samfundsgrupper.

Tværtimod er der en poesi, en varme og en forståelse i Fields afdækning af staten Maines gæve, jordnære, saltstrimede selvopfattelse, af en idyllisk kulisse af hvide træhuse, rødligt løv og grønne plæner. Hér minder »In The Bedroom« om den mesterlige »forstadsforfatter« Richard Fords romaner. For nedenunder den pæne overflade lurer ikke kun fascisme, vold eller had, men også kærlighed, stolthed og værdighed. Og selvom man ud fra en pladderhumanistisk, socialdemokratisk, dansk livsopfattelse kan være uenig med filmens dybest set western-agtige budskab, slutning og forløsning, så kan man ikke lade være med at gribes af og føle med filmens personer.

Ikke mindst fordi der spilles så rent, ægte og troværdigt i alle roller, fra britiske Wilkinsons joviale knudemand og vidunderlige Spaceks kærlige modermonster og nedefter i f.eks. Nick Stahls, Marisa Tomeis og William Mapothers vigtige biroller som henholdsvis sønnen, kæresten og psyko-eksmanden.

Debutanten Field har instrueret med imponerende selvbeherskelse, i en rolig visuel stil uden visuelle tricks og næsten blottet for musik - bortset fra i scenerne med Ruths korpiger, der synger sørgmodige, slaviske sange. Det er modigt af Field at pace en film så langsomt, og det er befriende, at han tør fortælle en trist historie uden at gå på kompromis med morsomme one-liners eller en opløftende happy end. Gid der var flere, der turde det samme, og fik så gode resultater ud af det!