Følelser på afveje

Stort gennembrud for Sonja Richter i Susanne Biers intense og bevægende Dogmefilm »Elsker dig for Evigt«.

Gift mand kaster sig hovedkulds ud i hemmelig affære med smuk ung kvinde. Banalt og pinligt?

Ja, i og for sig, men sådan fremtræder det ikke kun i Susanne Biers fremragende film »Elsker dig for Evigt«, for dels slynger affæren den utro ægtemand Niels ud i hans livs værste dilemma - for ikke at sige krise - dels er omstændighederne så usædvanlige, at man dårligt kan forlange af personerne, at de skal opføre sig med kølig fornuft.

Alting tegner ellers lyst og lovende i filmens første scener, men så slår katastrofen ned - brat, brutalt og dybt uretfærdigt. Cecilie og Joachim elsker hinanden og har planer om at blive gift, da Joachim på gaden rammes af en bil og kvæstes så alvorligt, at han lammes på livstid fra halsen og nedefter. Ulykkesbilens ulykkelige chauffør hedder Marie og er gift med førnævnte Niels, der er læge på det hospital, hvor Joachim bliver indlagt. Det lyder vel lovlig konstrueret, men virker ganske troværdigt i denne beretning om skæbnens luskede spil, og det er heller ikke spor mærkeligt, at den hjælpeløse Joachim bliver afvisende og ondskabsfuld over for Cecilie, og at hun fortvivlet søger trøst, hvor hun kan finde den. Nemlig hos Niels, der i begyndelsen kun har noble hensigter.

Seksualiteten melder sig på samme måde som i Marc Forsters aktuelle »Monster's Ball«, det vil sige mere som et udslag af ensomhed og desperation end som fysisk begær. At Niels forelsker sig seriøst i Cecilie, og at han derhjemme ikke bare har Marie, men også tre børn, skaber en situation så djævelsk kompliceret, at den ikke rummer lette løsninger. Hvad filmen heldigvis heller ikke påstår.

»Elsker dig for Evigt« er en officiel Dogmefilm, men rummer eklatante brud på de strenge Dogme-regler, især i form af ledsagemusik og ditto sang. Den sag må Lars von Trier tage sig revsende af, mens vi andre hellere vil beskæftige os med, at Morten Søborgs kamera på ægte Dogme-facon i høj grad er håndholdt og går så ublufærdigt tæt på de medvirkendes ansigter, at bare en enkelt dårlig skuespillerpræstation ville have været en kastastrofe.

Dejligt derfor at kunne rapportere, at samtlige medvirkende spiller blændende godt. At Mads Mikkelsen som Niels, Paprika Steen som Marie og Nikolaj Lie Kaas som Joachim gør det kan næppe overraske nogen, men alle biroller er også perfekt besat, og filmens lysende åbenbaring er Sonja Richter som Cecilie. Med sit følsomme og sårbare ansigt kan hun typemæssigt minde om den for sjældent sete Rikke Louise Andersson, hendes åbne og (tilsyneladende) spontane spillestil klinger som bløde toner fra en kostbar violin, og hun udstråler en sødmefuld og skrøbelig varme, som gør Niels' forelskelse nem at forstå.

Det gør den bare ikke mindre oprørende for hans familie, især ikke for den trodsige teenagedatter Stine (Stine Bjerregaard), og trods det erotiske element fortæller »Elsker dig for Evigt« en smertelig historie, som man følger med en klump i halsen - men uden at pjanke rummer filmen også humor, doseret med omhu og præcision, og især en prægtig scene i en møbelforretning minder én om, at det også var Susanne Bier, der lavede »Den eneste Ene«.

Måske er »Elsker dig for Evigt« hendes hidtil stærkeste film, og i hvert tilfælde er den et kunstnerisk come-back for manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen, efter at han spildte sit betydelige talent på Lasse Spang Olsens dybt kyniske og inderligt frastødende »Gamle mænd i nye biler«. For nu har han og Susanne Bier skabt en film baseret på en psykologisk indsigt, der får samtlige scener til at leve troværdigt og overbevisende, og som resulterer i en kolossal sensibilitet og et nervesitrende nærvær i en uafviselig historie om følelsernes meget besværlige vildveje.

Lad os blæse på Dogme-reglerne, juble over dansk films overdådighed af talentfulde skuespillere og konstatere, at »Elsker dig for Evigt« er oprivende, hjerteskærende, tankevækkende og bevægende.