Smil gennem tårer

Kulørt socialrealisme og sødladen humor i overraskende charmerende blanding i den belgiske »Græd ikke, Germaine«.

I det første kvarter af den debuterende belgiske instruktør Alain de Halleux' »Græd ikke, Germaine« lægges der så massivt an til kulørt socialrealisme og lun hverdagskomik, at man frygter, at historien om en arbejderklassefamilie i et trist industrikvarter uden for Bruxelles ender som en karrikatur.

Der er den gæve, men forslidte og plagede mor Germaine. Der er den fordrukne, dovne, arbejdsløse far Gilles. Der er den umulige teenagepige Muriel, der klæder sig som en billig luder for at fange fyrenes opmærksomhed. Der er den følsomme søn Albert, der forskanser sig på sit værelse med guitaren i det kaotiske hus. Og der er de to små tvillinger, der bare generelt løber rundt og laver ulykker.

Men så falder et nøgenfoto af en smuk, ung pige ud af en jakkelomme og sætter en kædereaktion i gang. For der har været en datter mere, og vi begynder at forstå de mange dvælende kameraindstillinger på dén motorvejsbro, den fattige familie bor neden under: Broen, hvorfra 18-årige Rolande enten begik selvmord eller blev skubbet ud i døden.

Under den indledende pjalteproletarudgave af et gammeldags familielystspil åbner sorgen sig som et sår, der først ser ud til at skulle ødelægge den resterende families sammenhold, men i sidste ende viser sig at blive dens redning.

Nej, der er ingen grund til at skjule, at historien om den uheldige familie får en (nogenlunde) lykkelig slutning, for de Halleux spiller med åbne kort i en enkelt fortalt lille film, hvor socialrealisme, hverdagskomedie, familiedrama og dyb tragedie går op i en forbavsende varm, charmerende og humoristisk enhed.

Samtidig udvikler »Græd ikke..« sig også til en vidunderlig mini-roadmovie igennem de smukkest tænkelige landskaber i Frankrig og Spanien, da familien i en kassevogn (med deres døde hund i en kuffert!) drager mod Germaines fødeegn i Pyrenæerne - dels for at opklare mysteriet om datterens/søsterens død; dels for at starte på et tiltrængt nyt liv.