Gammel og stivbenet, men stadig sej

Clint Eastwood gør sig stadig godt på et biograflærred i kriminalfilmen »Blood Work«.

Clint Eastwoods hoved ser ud, som om det er hugget i granit. Det ville høre helt naturligt hjemme på Mount Rushmore, men foreløbig må vi nøjes med at nyde den 72-årige veterans smukt furede træk i hans kompetente og gedigne kriminalfilm »Blood Work«.

Han spiller FBI-manden Terry McCaleb, der jager en udspekuleret seriemorder, men efter en hjertetransplantation vælger en rolig tilværelse som pensionist på sin husbåd. Det varer dog naturligvis ikke længe, for han opsøges af den smukke Graciella Rivers, hvis søster er blevet myrdet, tilsyneladende som tilfældigt offer under et røveri, og som vil have McCaleb til at efterforske mordet - det er han som pilleslugende rekonvalescent ikke meget for, men da han får at vide, at han helt bogstaveligt går rundt med den myrdede søsters hjerte i sit bryst, siger han alligevel ja.

Efterhånden viser det sig, at mordet måske er begået af den seriemorder, som McCaleb ikke fik fanget inden sit hjerteanfald, og dermed intensiveres spændingen i en film, der i overensstemmelse med sin hovedpersons (og instruktørs) alder ellers giver sig ganske god tid. Faktisk består filmen mest af scener med to eller tre personer, som taler sammen, og beretningen om McCalebs adstadige efterforskning er konstrueret i den grundige klassiske stil à la Raymond Chandler.

»Blood Work« er intet hovedværk i Clint Eastwoods efterhånden omfattende produktion, men man hygger sig med den i respekt og veneration for den garvede stjernes ikonografiske status, og man beundrer hans evne til at omgive sig med modne, attraktive kvinder - Wanda De Jesus som Graciella Rivers, Anjelica Huston som McCalebs læge og Tina Lifford som kriminalbetjent ser strålende ud og er ikke, som hos Woody Allen i de senere år, pinligt unge i forhold til den mandlige hovedperson.

En solid overraskelse er indbygget i den sindrigt konstruerede (og måske ikke totalt troværdige) intrige hen mod slutningen, der til gengæld kulminerer med et temmelig konventionelt væbnet opgør med reference til Clint Eastwoods fjerne fortid som Dirty Harry. Slutte skal filmen jo og helst dramatisk, men dens vigtigste kvaliet befinder sig i den gerontologiske fornøjelse ved at følge en lidt stivbenet og stakåndet helt, der ikke kører bil og pure nægter at bruge noget så nymodens som mobiltelefoner.

Clint Eastwood som et anakronistisk levn fra fortiden? Nej, snarere en lettere selvironisk erkendelse af, at den seje stjerne er blevet en ældre herre med mere brug for en pacemaker end en Magnum - men dog ikke for gammel til et romantisk mellemspil, hvad der får den mandlige tilskuer til at se fremtiden i møde med forøget optimisme.

Længde: En time og 48 minutter. Censur: Tilladt over 15 år. Palads, CinemaxX og Kinopalæet i København samt BioCity i Århus og BioCity i Odense.

.