Italiensk for kendere

»Mine øjnes lys« er en fin og poetisk lille film om to ensomme menneskers møde i storbyen.

Med sin enkle, realistiske historie, sit dæmpede, poetiske tonefald og sin lettilgængelige visuelle stil kan den italienske instruktør Giuseppe Piccionis sjette spillefilm, »Mine øjnes lys«, minde en del om de senere års typiske danske biografsucceser i slipstrømmen efter »Italiensk for begyndere« - uden at den dog trækker så meget på smilebåndet.

Dét er ikke negativt ment. Alt skal jo ikke være fis og ballade, og »Mine øjnes lys« er måske snarere italiensk for kendere: En fin og velafbalanceret lille historie om to ensomme menneskers møde i den fremmedgørende storby, der sikrede hovedrolleindehaverne Luigi Lo Cascio og Sandra Ceccarelli priserne som henholdsvis bedste mandlige og kvindelige skuespiller på filmfestivalen i Venedig 2001.

De gør det da også begge glimrende og troværdigt. Cascio som den pligtopfyldende, sagtmodige limochauffør Antonio, der lever i en verden af lettere infantile science fiction-knaldromaner, og Ceccarelli som den stressede enlige mor Maria, der kæmper for at beholde forældremyndigheden over sin datter - og holde mændene fra livet.

Parret kobles sammen, da Antonio er ved at køre datteren over, og selv om Maria allerede har en elsker og indledningsvis giver den nye bejler den iskolde skulder, påtager Antonio sig af sit gode hjerte at hjælpe hende. Det gør Antonio bl.a. ved at henvende sig til den skumle lånehaj, som hun skylder en masse penge, og for at skære i afdragene begynder den ellers nydelige og uskyldige unge mand snart at hjælpe gangsteren med hans lyssky forretninger - uden at Maria ved noget om det.

Fremmedheden i nutidens menneskelige relationer tematiseres og symboliseres i mange lag. Antonios kunder fortæller om deres håbløse, deprimerende familieforhold, gangsteren tjener penge på at skaffe opholdstilladelser og boliger til forhutlede illegale indvandrere, Maria slås forbitret med sine egne forældre om retten til datteren, Antonio prøver på sin egen vattede måde at vinde Marias forstenede hjerte, og astronaut-fortælleren Morgan i den kulørte science fiction-føljeton, der bliver en slags kommentarspor til filmens handling, forsvinder længere og længere ud imellem stjernerne i det kolde verdensrum.

»Mine øjnes lys« er ganske repræsentativ for tidens nye bølge af italienske film, der går fra succes til succes på udenlandske festivaler, men endnu ikke rigtigt er blevet registreret på de danske biograflærreder. Lad det derfor ikke blive den sidste af slagsen!

Længde: Ikke oplyst. Censur: Ikke oplyst. Gloria.