Med sus i skørterne

Den skamløst underholdende danske filmmusical »Askepop the Movie« er kulørt kitsch, men bestemt ikke bras.

Bop bop - mælkepop! Bop bop - mælkepop!

Ja undskyld, men man bliver altså lidt tummelumsk af at se »Askepop the Movie«. Måske ikke hvis man er ung og hip (skønt hvorfor egentlig ikke?), men i hvert tilfælde hvis man er en aldrende nostalgiker, der i denne film henrykt bliver transporteret tilbage til den søde uskyld og naive optimisme, som man i erindringen gerne vil forgylde 1950erne med.

Filmen er selvfølgelig baseret på den musical, der i oktober 2001 havde premiere i Tivoli, og den handler dermed om den milde Mille, der drømmer om at blive stjerne i en film - og så sandelig også besidder potentialet - men i første omgang må nøjes med at åbne en mælkebar sammen med sin mor.

Herefter bliver handlingen på en måde meget indviklet, for selveste Sankt Peter blander sig, og diverse engle farer frem og tilbage mellem Himlen og Jorden - især den kække Topper, der bliver Milles skytsengel, hvad hun nok kan have brug for, især efter at hendes onde moster har forgiftet hende, så chancen for, at hun til sidst kan få drømmeprinsen Johnny Rocket, der i virkeligheden hedder Frederik, på et tidspunkt virker meget spinkel.

Altsammen det rene vås, selvfølgelig, men det skal også kun tjene som anledning til en lang række sang- og dansenumre, der på deres egen anakronistiske måde er meget festlige. Musikken af blandt andre Michael Hardinger og Jesper Winge Leisner er en iørefaldende blanding af pop og blød rock - nu og da lyder den som tidlig Shu-Bi-Dua - og Mikala Bjarnov Lages koreografi sender kærlige hilsener tilbage til den jitterbug, der blev dyrket ved 1950ernes asfaltballer.

Den nuttede Sofie Lassen-Kahlke som Mille, den dualistiske Bente Eskesen som både god mor og ond moster, den selvironiske Karl Bille som Topper og den stærkt syngende Joachim Knop som Johnny Rocket var alle med i forestillingen i Tivoli og er alle stadig glimrende, selv om det ikke ligefrem er Bodil-aspirerende indsatser, der kræves i en film som denne. For figurerne er selvfølgelig klicheer, sådan som de nødvendigvis må være i en film, der uden at skamme sig er glad og kulørt kitsch.

Særlig begejstret ros må adresseres til scenografen Viggo Bentzon og chefrekvisitøren Ivar Baungaard, for de har med fornem omhu og præcision opbygget et kulisse-univers fuldstændig gennemført i sin stilsikre 1950er-kunstighed. Det præsenteres i udsøgt belyste billeder med knald på popart-kulørerne, og det er en både vittig og nostalgisk fryd for øjet - læg for eksempel mærke til en scene, hvor et tog ganske diskret kører forbi på en højbane i billedets baggrund som en af de fine detaljer, der gør dette totalt artificielle univers charmerende.

Venlig og veloplagt

Selv om den er kolossalt kitschet - Randal Kleisers »Grease« fra 1978 ligner en oplagt inspirationskilde - er »Askepop the Movie« altså absolut ikke billigt bras, men tværtimod et professionelt gennemarbejdet værk præget af smægtende følelser og et ironisk glimt i øjet, ikke mindst oppe i Sankt Peters tænderklaprende kolde rodebutik af et himmelsk forkontor, hvor komikken pudsigt nok er mere folkelig og bastant end nede på Jorden. Måske for at helgardere sig i forhold til publikum har den kløgtige producent og tekstforfatter Regner Grasten gjort »Askepop the Movie« til en film, der på den ene side hylder rørende troskyldighed og gammeldags romantik, på den anden side er provokerende politisk ukorrekt, så sandt som der både ryges cigaretter og siges bandeord, sågar oppe i Himlen.

Blandingen kan virke inkonsekvent, men hvem tænker på det, når Sofie Lassen-Kahlke med hestehale og hvide ankelsokker bryder ud i sart sang, eller når Karl Bille med anderumpe og læderjakke folder sig frækt ud som en dansk John Travolta?

De to instruktører Charlotte Sachs Bostrup og Mikala Bjarnov Lages ret beset raffinerede film byder på det, som englænderne kalder guilty pleasures - det vil sige, at man en anelse skamfuld og helst hemmeligt nyder noget, som man ifølge sin intelligens og gode smag ikke burde nyde. Sådan var det også med »Grease«, men i 2003 kan vi vel godt skrotte skammen og uden finere forbehold værdsætte »Askepop the Movie« som venlig og veloplagt virkelighedsflugt med sus i skørterne og masser af fingerknipsende musik.

Bop bop - mælkepop!

Længde: En time og 25 minutter. Censur: Tilladt for alle. Palads, Albertslund Biograferne, Baltoppen, BioCity, Gentofte Kino, Gladsaxe Bio, Ishøj Bio, Kastrup Bio, Kinopalæet, Rødovre Bio og Værløse Bio i Storkøbenhavn samt talrige biografer landet over.