Moores uundværlige spørgsmål

Michael Moores »Bowling for Columbine« er en både skræmmende og morsom dokumentarfilm om amerikanernes bizarre begejstring for skydevåben.

I en nation, hvor det vrimler med skydevåben blandt civilbefolkningen, bliver flere mennesker skudt end i lande med en mere restriktiv våbenlovgivning. Elementært, ikke sandt?

Jo, men irriterende nok en sandhed med modifikationer, for i Canada er et meget stort antal privatpersoner i besiddelse af våben, og alligevel er det uhyre sjældent, at canadiere skyder hinanden. Så hvorfor gør folk det så rystende ofte i USA?

»Øh, vores land har jo haft en blodig historie,« siger skuespilleren Charlton Heston, der er præsident for den våbenbegejstrede National Riffle Association, som et forsøg på slags forklaring.

»Jamen det har Tyskland da også? Og England?« replicerer instruktøren Michael Moore, der er i gang med at interviewe Charlton Heston til filmen »Bowling for Columbine«.

»Øh, ja,« mumler Charlton Heston forvirret, kort tid før han bliver trængt så meget i defensiven af Michael Moores nærgående spørgsmål, at han tungt rejser sig og tavs trasker sin vej i sin stærkt forskansede fæstning af et hjem, hvor han siden må have siddet og græmmet sig grueligt over, at han sagde ja til at medvirke i filmen.

Det pinlige møde med helten fra »De ti bud« og »Ben-Hur« er den afsluttende kulmination på en forrygende dokumentarfilm, som den fremragende journalist og frygtløse samfundskritiker Michael Moore - især kendt for filmen »Roger og mig« og TV-serien »Den pinlige sandhed« - har lavet for at undersøge, hvorfor amerikanerne er så glade for skydevåben, og hvorfor de så tit bruger dem med fatale resultater. Et éntydigt svar finder han som antydet ikke, men han får skabt en film, som på én gang er oprørende og rystende, satirisk og vittig.

Titlen refererer til de tragiske begivenheder den 20. april 1999 på Columbine High School i Littleton, Colorado, hvor de to elever Eric Harris og Dylan Klebold bowlede om morgenen, inden de skød og dræbte 12 andre elever samt en lærer på skolen, hvorefter de begik selvmord. Massakren rystede naturligvis USA - i »Bowling for Columbine« kan man se autentiske videobilleder af den - og gennem sin engagerede og provokerende film holder Michael Moore fast i det vanskelige spørgsmål om, hvorfor så mange amerikanere alligevel hårdnakket hævder, at det nærmest er en patriotisk pligt at være bevæbnet.

Udseendet bedrager

Bag sin ludende, lidt bondske fremtoning med baseballkasketten, skovhuggerjakken og de ubarberede kinder er Michael Moore en eminent reporter og idealistisk aktivist - det lykkes ham helt forbløffende at få den store supermarkedkæde K-Mart til at holde op med at sælge ammunition til håndvåben - selv om han unægtelig også kan være noget af en demagog, for eksempel i en énsidigt kritisk historisk gennemgang af USAs udenrigspolitik med dens støtte til diktatorer fra shahen af Iran til Pinochet i Chile. Undertiden er grænsen mellem saglighed og propaganda temmelig uskarp i filmen, og ironien bulner hist og her ud og bliver tromletyk.

Det forhindrer bare ikke »Bowling for Columbine« i at være en skarpsindig og skræmmende undersøgelse af fænomener som racisme, arbejdsløshed og sociale problemer, som måske kan være med til at forklare de absurde skyderier i USA, ligesom det er en interessant pointe, at kriminaliteten i landet faktisk er faldende, hvorimod frygten for kriminalitet er drastisk stigende. Massemedierne er i høj grad medskyldige, og filmen pejler sig ind på en udbredt stemning af irrationel og paranoid frygt, som vækker trangen til at bevæbne sig for at kunne forsvare sig.

Vi får også beskrevet den grufulde hændelse i Michael Moores trøstesløse hjemby Flint i Michigan, hvor en kun seksårig dreng i skolen dræbte en jævnaldrende pige med en pistol, og i en dynamisk film spækket med informationer konfronteres vi i rasende fart med statistikker, tegnefilm og klip fra gamle dokumentarfilm samt som tyngdepunkterne Michael Moores interviews med en lang række mennesker, blandt dem den kontroversielle rockstjerne Marilyn Manson, der viser sig at være en rolig, tænksom og velformulerende mand.

Kontroversiel er »Bowling for Columbine« selvfølgelig i det hele taget, i hvert tilfælde i USA, mens juryen på sidste års filmfestival i Cannes hædrede den med en særpris, som den i høj grad fortjente. For Michael Moores nysgerrige, indignerede, medfølende, sarkastiske og eksplosive værk kombinerer usædvanlig effektivt det tankevækkende med det underholdende, og den er så indholdsrig, at den er værd at se mere end én gang.

Medmindre man er Charlton Heston, for så har man givetvis ikke spor lyst til at se den overhovedet.

Længde: To timer. Censur: Tilladt over 11 år. Palads, Dagmar, Grand, Empire og Kinopalæet i København samt Palads i Århus, Café Biografen i Odense og Astoria i Aalborg.