Kun for drengerøve

Pubertær, kvalmende og øretæveindbydende humor i »Jackass The Movie«, der anbefales varmt til hærdede drengerøve - og frarådes alle andre.

Det startede med stumfilm, hvor mænd med sjove hatte gled i bananskræller, og det er indtil videre kulmineret i MTV-kultprogrammet »Jackass« (sendt herhjemme på TV2 Zulu), hvor skateren/stuntmanden Johnny Knoxville og hans hold af venner, tosser, freaks og psykopater tager basal falde-på-halen-komik til nye ekstremer i et mix imellem »Fight Club« og »Beavis og Butthead«, skjult kamera og plat reality show.

Den ny spillefilmsudgave af showet, »Jackass The Movie«, blæser holdets drenge-, narre- og bremsestreger op i bredlærredformat i flabet foragt for enhver idé om manuskript, handling og historie. Det, vi får, er 85 ucensurerede minutter med endnu grovere løjer end i TV-programmet. Det med bremsestreger skal i øvrigt tages bogstaveligt, for her er der både voksne mænd, der skider i bukserne og i et toilet i en VVS-forretning (og viser resultatet frem bagefter), samt folk, der brækker sig, æder overpisset sne og stopper legetøjsbiler op i numsehulllet.

Egentlig troede jeg, at jeg ville have hadet »Jackass...«, men - afslørende nok for min egen dubiøse karakter - har jeg faktisk ikke grinet så meget af nogen film i lang, lang tid...

Dette er til gengæld ikke en film for mindreårige eller moralister, politisk korrekte typer eller anstændige mennesker i det hele taget. Den frarådes på det strengeste for alle andre end hærdede og hårdkogte drengerøve som denne anmelder, der pinligt nok synes, det er skidesjovt at se en flok testosteron- og adrenalinomtågede tosser gøre nar ad gamle, invalide og overvægtige, udøve meningsløst hærværk og udsætte sig selv for smerter, ydmygelser og ubehageligheder i endeløst fantasifulde variationer.

Volden og mobningen lurer under 1.G-vittighederne, men det er svært at være forarget, når Johnnydrengen og hans fætre er værre over for sig selv end over for nogen af de andre ofre. Samtidig med, at der faktisk er en mere absurdistisk og surreel undertone, en aggressivt anti-borgerlig omend totalt uideologisk samfundsundergravelse, bag det groteske og larmende vanvid. Dette er derfor faktisk det stik modsatte af folkekomedie, for den brede befolkning vil uden tvivl hade denne bevidst pubertære, kvalmende og øretæveindbydende film, der burde være forbudt for alle andre end drengerøve.