Bøvl i Jordens indre

»The Core« fortæller en banal historie på en ret underholdende måde.

»The Core« er præcis ligesom »Armageddon«, bare præcis modsat.

Forstået på den måde, at mens apokalyptiske trusler mod Jordens fremtid på film som regel kommer ude fra verdensrummet - meteorer og den slags skidt - er det i »The Core« Jordens kerne, den er gal med. Logisk nok kan problemet klares med kernevåben, nøjagtigt som i »Armageddon« (bare omvendt), men det kræver naturligvis, at en håndfuld heroiske terranauter i et avanceret fartøj borer sig vej ind til klodens centrum.

Vrøvlet med jordkernen skaber uro i det elektromagnetiske felt omkring vores planet, hvad der fører til spektakulære ødelæggelser - Golden Gate Bridge i San Francisco braser bragende sammen, Rom reduceres til ruiner (som om der ikke var nok af dem i forvejen), og allerflottest er en sekvens, hvor store dueflokke på Londons Trafalgar Square går dramatisk amok à la Hitchcock.

I Jordens indre er der til gengæld ret kedeligt. Dette er ikke Jules Verne, det er stakkevis af højteknologisk plidderpladder, men når de ikke har travlt med at trykke på blinkende knapper, yder de medvirkende så behjertede indsatser, som agerede de i et seriøst psykologisk drama. Aaron Eckhart, Hilary Swank, Delroy Lindo og Stanley Tucci spiller alle bedre, end historien strengt taget fortjener, og Bruce Greenwood er nobel som ekspeditionens kloge kommandant med det magtfulde navn Iverson.

»The Core« er proppet med alle genrens hjernelammende klicheer, og handlingen er forslidt og triviel. Men instruktøren Jon Amiel håndterer den effektivt og intelligent, dialogen er ikke dårlig, og som en blodigt ironisk pointe af utilsigtet aktualitet viser det sig, at den fatale kalamitet i Jordens indre skyldes en hemmelig amerikansk udvikling af masseødelæggelsesvåben.

Bortset fra dette ubehagelige perspektiv har vi her en bedøvende banal - og afgjort for lang - beretning fortalt på en topprofessionel og ret underholdende måde, og nok er Aaron Eckhart ikke meteorsmadreren Bruce Willis, men dertil er kun én ting at sige: Heldigvis.