Smuk kinesisk æske

Zhang Yimou har med »Hero« lavet en både begavet, underholdende og visuelt smuk filmfabel, der foregår i et kaotisk Kina for 2000 år siden.

Som en fint lakeret og og smukt ciseleret kinesisk æske, der rummer mange nye, mindre skrin indeni, åbner fortællingen sig langsomt op i den 51-årige kinesiske mesterinstruktør Zhang Yimous historiske eventyr- og kampkunst-film »Hero«.

Åbenlyst i kølvandet på den internationale succes »Tiger på spring, drage i skjul«, som han deler produceren Bill Kong med, kombinerer Yimou suverænt periodefilmens imponerende scenografier og kostumer med kung-fu-genrens kampkunst-excesser, westernmytologiens støvede duelkoreografier og den klassiske Hollywood-thrillers opklaring af en indviklet kriminalgåde.

Efter en mislykket Hollywood-sortie med »Happy Times« og en række glimrende, socialrealistiske skildringer af det moderne Kina i »Vejen hjem«, »Ikke én mindre« og »At leve« vender den i Vesten vel nok mest berømte kinesiske instruktør i »Hero« tilbage til den rige og brogede fortid i hjemlandet, han tidligere har brugt som kulisse for prisbelønnede mesterværker som »Under den røde lygte« og »De røde marker«.

For 2000 år siden var det nuværende Kina splittet op i syv indbyrdes stridende nationer, men den magtfulde Konge af Qin kæmper imod de seks andre for at samle dem til ét imperium under hans kejsertrone. Det har skaffet kongen mange fjender, og da han hører, at den ukendte landsbysherif Navnløs (Jet Li) fra en fjern provins har dræbt tre berygtede lejemordere, der ellers var hyret til at snigmyrde kongen - Brudt Sværd (Tony Leung), Flyvende Sne (Maggie Cheung) og Himmel (Donnie Yen) - bliver denne kaldt til paladset i en sjælden, privat audiens.

For hver historie, Navnløs fortæller om sine drabelige opgør med fjenderne, får han lov til at rykke ti skridt nærmere kongen - bærende på de sværd, han har erobret fra de døde - men der er tilsyneladende detaljer i hans beretninger, der ikke stemmer overens med sandheden. Eller sandheden som kongen ser den.

Sublime farvetoninger

»Hero« er således også - ligesom Kurosawa-klassikeren »Rashomon« - en leg med indbyrdes modstridende fortæller- og synsvinkler på én og samme historie, nøje farvekodet i den excentriske, men blændende dygtige australske fotograf Christopher Doyles sublime lys- og farvesætninger, hvor ikke bare hvert af de tre slag imod Brudt Sværd, Flyvende Sne og Himmel, men også henholdsvis Navnløs og kongens egne individuelle versioner af disse, er koloreret forskelligt i flashbacksene.

Samtidig er filmen, skrevet af Feng Li, Bin Wang og instruktøren selv i skøn treenighed, en meditation over, hvad heltemod er. Er det heltemod at følge sine ordrer til døden eller er det måske snarere gloriøst at nægte at adlyde dem, hvis de strider imod ens egen samvittighed? En problemstilling, der aldrig bliver kedsommelig i løbet af filmens 99 minutter, fordi der dynamisk veksles imellem de moralsk-filosofiske diskussioner og det psykologiske kammerspil i paladsets nutidsscener og så de svimlende stunts, hæsblæsende sværdkampe og åndeløse slagscener, vi oplever i samtalens tilbageblik, mens stearinlysene flakker, spændingen stiger, og kongens hof tripper nervøst udenfør døren.

»Hero« med alle de asiatiske megastjerner (fra coole Jet Li til bedårende Maggie Cheung) er således en både underfundigt begavet, storslået underholdende og visuelt overvældende smuk film, der ikke på nogen måde - som visse vestlige kritikere har ment - er et stykke propaganda for det kommunistiske Kina i nutiden, men snarere en eviggyldig fabel om personlig opofrelse for fællesskabets bedste. Ovenikøbet med en yderst uforudsigelig og nervepirrende slutning, som absolut ikke skal røbes hér!