Fantastiske fugle

Denne dokumentarfilm er ikke ganske ny - i et par af dens billeder ser man World Trade Centers tvillingetårne i New York - men det betyder intet, for dens emne er tidløst, nemlig trækfugles fantastiske rejser fra den ene ende af kloden til den anden.

»Fugle på rejse« er optaget i en lang række lande over fire år uden brug af digitale effekter, og instruktøren Jacques Perrin holder klogt de forklarende tekster og speakerkommentaren (på engelsk med fransk accent) på et minimum og lader stort set de musikledsagede billeder tale for sig selv. Resultatet er mageløst - her er storke, gæs og traner, her er pingviner, albatroser og pelikaner, her er søpapegøjer, lomvier og de forunderlige gulnæbbede lappedykkere, der bogstaveligt talt kan gå på vandet, og i storslåede totalbilleder og ofte virtuose nærbilleder følger kameraet dem til lands, til havs og i luften. Man bliver ikke belært eller belemret med budskaber (bortset fra et ganske diskret økologisk), men får en enestående æstetisk oplevelse, for »Fugle på rejse« er fyldt med bevingede billeder af så betagende skønhed og poesi, at man føler sig svimmel og opløftet, som om man havde en lille fjer på.

Ebbe Iversen»Fugle på rejse«: (»Le peuple migrateur«/»Winged Migration«). Fransk-italiensk-tysk-spansk-schweizisk dokumentarfilm, instrueret af Jacques Perrin. En time og 26 minutter. Tilladt for alle. Palladium og Vester Vov Vov i København.

Gode gys

Der går et spøgelse gennem Europa. Det hedder asiatiske gyserfilm, og når de toner truende frem på biograflærredet, gør man klogt i at holde godt fast i armlænet. Japanske film som Hideo Nakatas »The Ring« har vist vejen, og den følges her af thai-tvillingebrødrene Oxide og Danny Pangs »The Eye«, der overvejende foregår i Hong Kong og handler om den smukke unge Mun (Lee Sin-Je), der som to-årig mistede synet. Efter en hornhindetransplantation får hun det tilbage, men det betyder desværre, at hun nu ligesom drengen i M. Night Shyamalans »The Sixth Sense« ser døde mennesker overalt, og hun må en tur til Thailand for at forsøge at komme ud af denne stærkt ubehagelige situation. Filmen er mest uhyggelig i begyndelsen, for selv genfærd bliver mindre skræmmende ved gentagne gensyn, men Pang-brødrene har instrueret med diabolsk sans for effektive chokeffekter, og hvis man ikke er totalt afvisende over for det overnaturlige, får »The Eye« flere gange én til at spjætte og sprælle gispende i biografsædet. Hvad mere kan man forlange af en gyser?

Ebbe Iversen»The Eye«: Coproduktion mellem Thailand og Hong Kong, instrueret af Oxide Pang og Danny Pang. En time og 38 minutter. Censur ikke oplyst. CinemaxX i København i dag og i morgen, Øst for Paradis i Århus næste fredag-lørdag og CinemaxX Rosengård i Odense den følgende fredag-lørdag.

Glædelige grisegrynt

At gøre en bifigur til hovedperson lugter altid lidt af desperat mangel på materiale, men i tegnefilmen »Grislings store eventyr« er historierne hentet i de oprindelige A.A. Milne-fortællinger om Peter Plys og alle hans venner i Hundredemeterskoven, og man mærker autenticiteten. Ikke bare i karaktertegningerne af Tigerdyret, Æslet, Ninka Ninus og de andre, men også i den særegne logik, der er den morsomme og typiske del af dem. Som da Grislingen er forsvundet, og hans venner vil finde ham ved hjælp af hans scrapbog. Ved at gå tilbage i Grislingens erindringer må bogen jo kunne vise dem, hvor han er nu. Elementært, ikke? Derudover er også de oprindelige historiers sans for sprog bevaret, som når en af figurerne spørger, hvordan »farlig« ser ud, eller når Grislingen når til den store opbyggelige erkendelse, at han ganske vist er lille, men er det på »en stor og hjælpsom maner« - filmens ledetråd og pointe. Det gode håndværk går igen i tegningerne, der er lavet af især japanske tegnere (Walt Disney Animation Japan), og der er kælet for små underfundige detaljer. Alt er lavet på den gode gammeldags facon og kun én sekvens, hvor Grislingens farvekridttegninger bliver levende, er computeranimeret. Med alt det i godteposen er det rigtig fin underholdning for de mindste.

Ann Lind Andersen

»Grislings store eventyr«: Amerikansk tegnefilm, instrueret af Francis Glebas. Længde: 1 time og 15 min. Tilladt for alle. CinemaxX og Palads i København og 33 andre biografer landet over.

Hvinende pinlig

Så er den klogeste af alle dumme blondiner tilbage, og denne gang duperer Elle Woods ikke bare det højrøvede Harvard, men selveste Washington D.C. Hun vil have indført et forbud mod brugen af forsøgsdyr i kosmetikindustrien, og ligesom James Stewart i Frank Capras klassiker »Mr. Smith kommer til Washington« - som den nye film meget uklogt viser et klip fra på en TV-skærm - er Elle en uskyldig og idealistisk sjæl midt i hovedstadens kyniske politiske rænkespil. Ironisk nok er »Blondinens hævn 2« selv lige så kynisk i sin massive manipulation med publikums følelser, og eneste moderat forsonende moment er, at Elle Woods igen spilles af Reese Witherspoon - nogle synes, at hendes prominente underkæbe er en hage ved hende, mens andre finder den behagelig, men talentfuld er hun under alle omstændigheder og tre stjerner værd. To af dem har vi imidlertid trukket fra, fordi hun spilder talentet i denne hvinende pinlige omgang vulgær kulørt kitsch. Ebbe Iversen»Blondinens hævn 2«: (»Legally Blonde 2«). Amerikansk film, instrueret af Charles Herman-Wurmfeld. En time og 35 minutter. Tilladt for alle. Palads, CinemaxX, Drive-in Bio, Kinopalæet og BioCity i Storkøbenhavn samt biografer landet over og på Færøerne.