En fantastisk fabel

Den japanske tegnefilm »Chihiro og heksene« er en stor oplevelse - også for voksne.

Gid vi dog én gang for alle kunne få begravet den sejlivede fordom, at tegnefilm altid er for børn.

I danske biografer har vi allerede Sylvain Chomets »Trillingerne fra Belleville« som et vittigt og begavet bevis på, at animerede film i høj grad kan være en fryd at se for voksne. Og her er nu Hayao Miyazakis japanske mesterværk »Chihiro og heksene«, der er blevet hædret med en Oscar i USA og Den Gyldne Bjørn på festivalen i Berlin som en endegyldig understregning af, at tegnefilm ikke bare er harmløst halløj for de yngste.

Filmen er et eventyr i slægt med både »Alice i Eventyrland« og »Troldmanden fra Oz«. På vej til en ny bolig går den ti-årige pige Chihiro sammen med sine nysgerrige forældre gennem en mystisk tunnel og havner i noget, der ligner en forladt forlystelsespark. Men der er tale om et magisk univers fyldt med forunderlige - og undertiden ret skræmmende - fabelvæsener, og da forældrene på grund af deres madglade grådighed forvandles til grise, må den heroiske lille Chihiro arbejde hårdt for troldkvinden Yubaba for at gøre sig fortjent til at få sin far og mor tilbage.

Det lyder sikkert ret barnligt i tørt referat, men »Chihiro og heksene« er dristigt tænkt og strålende udført med overdådig stilistisk veloplagthed og myriader af udsøgte visuelle detaljer. Den er skabt som klassiske håndtegninger diskret bearbejdet med computeranimation, og den er absolut ingen munter komedie à la Disney, men en avanceret og kompleks fabel, som givetvis er for uhyggelig for mindre børn - selv om historien om, at Chihiro frelser sine forældre ved selvopofrende arbejde, nok kan siges at rumme et gavnligt budskab til danske børn!

Med sin højdramatiske handling, sine mange groteske figurer og sine luksuøst komponerede billeder kræver Hayao Miyazakis film koncentration hos sit publikum, og med en spilletid på over to timer risikerer den at udmatte tilskuerens betagede blik til slut. Men den er på alle måder et værk af vældige dimensioner, æstetisk raffineret og fyldt med dragende orientalsk pragt, så hold nu venligst op med at tro, at tegnefilm kun er for børn.