Vild og vittig vold

Den seje Clive Owen slår talrige slemme mænd ihjel for at beskytte en baby i den balstyrige »Shoot 'Em Up «.

Aldrig har man set så mange mennesker blive skudt på så opfindsomme måder som i det vilde og ret vittige voldsorgie »Shoot 'Em Up «.

Udgangspunkteter lånt fra actionmesteren John Woos film »Hardboiled«, idet detskildrer en mand, som på én gang skyder skurke og hjælper en kvinde medat føde. Herefter går den vilde jagt, idet en skummel slyngel ved navnHertz er stærkt interesseret i at tage livet af såvel mor som barn, ogeftersom han tilsyneladende disponerer over ubegrænsede ressourcer, fårvores fødselshjælpende helt - der kort og godt kalder sig Smith - uhyretravlt med at beskytte babyen mod heftigt skydende hærskarer aflejemordere.

Som den atletiske skarpskytte Smith er Clive Owen- iført skægstubbe og sort læderfrakke - lige så sej, som han var iRobert Rodriguez' bloddryppende »Sin City«, som »ShootEm Up« i det hele taget minder om med sin enormt overdrevne vold grænsendetil parodisk pastiche. Også de akrobatiske skudkampe i John Woos filmfra Hong Kong har tydeligt været en inspiration, men Michael Davis'film er langtfra lutter efterligninger. For eksempel er det noget nyt,at Smith likviderer en af de talrige banditter med en gulerod somvåben, ligesom filmen overgår den førnævnte fødselsscene ved at ladeSmith plaffe adskillige svært bevæbnede slyngler ned samtidig med, athan har hedt samleje med selveste Monica Bellucci som historiens lækreprostituerede heltinde. Det er på én gang totalt absurd og stærktimponerende.

Paul Giamatti giver den ikke for lidt somoverskurken Hertz, der altid har en filosofisk aforisme på læberne, ogman kan ikke rigtigt kritisere hans overspil i en film, hvor alt eroverdrevet, og hvor helten får John Rambo til at ligne en gigtplagetfolkepensionist. Dialogen består af lutter overvægtige klicheer skrevetmed passende selvironi, og kynismen er så kolossal, at den bliverkomisk, hvad der givetvis også er meningen.

Hov - jeg glemte nær at nævne, at der selvfølgelig er rasende biljagter og en væmmelig torturscene i »Shoot 'Em Up«, at en af dens store ildkampe udspiller sig blandt mænd netop hoppetud fra et fly iført faldskærme, og at Smith på et tidspunkt redder detlille barns liv ved med velrettede pistolskud at få en karrusel til atdreje rundt. Kan ikke beskrives nærmere i ord, skal opleves med egneøjne.

Således er denne voldsfetichistiske og bevidst kitschedefilm så gennemført urealistisk - typisk foregår den i en anonym storby,som er umulig at identificere - at enhver ansats til moralsk forargelsemå forsvinde, mens man forgæves forsøger at tælle, hvor mangeslamberter Smith får taget livet af. Tallet er astronomisk, og den ienhver henseende hæmningsløse »Shoot 'En Up « er det, som englænderne kalder en guilty pleasure, hvad fornøjelsen ikke bliver mindre af. Tværtimod.