Dunkle og dystre

Filmværkstedets nye SneakBar-program præsenterer tre gådefulde og fængslende danske film.

Hvad handler de egentlig om? Er der dybere sammenhænge og skjulte budskaber?

Det er svært at svare på, men alligevel - eller netop derfor - er det fascinerende at se tre af de fire nye danske film, der i dag har premiere i Filmværkstedets SneakBar. For selv om der er tale om et rent tilfælde, kan man ikke undgå at bemærke, at hvis man ser bort fra Sabine Glassers bare to minutter lange animationsværk »Take Off« - som er charmerende, men dårligt nok kan kaldes en film - har de tre øvrige film klare fællestræk.

Florian Friedrich Dünzens 12 minutter lange »Stumbmock« er en grotesk og ekspressionistisk klovnesketch med mindelser om både cirkus, Samuel Beckett og Fyrtårnet & Bivognen. Med Thomas L. Corneliusen og Sune Svanekier som de to tragiske bajadser er filmen næsten replikløs, men til gengæld fyldt med skrig og brøl, og resultatet er både bizart og ikke så lidt virkningsfuldt.

Ulrik Søgaard Hansens »Komfurfilm« (13 minutter) er den mest mystiske af filmene. Den bevæger sig overrumplende fra saglig dokumentarisme til gådefuld sort/hvid fiktion og skildrer tilsyneladende et besynderligt ritual, som enten ofrer eller genopliver et komfur, hvad der bl.a. gøres ved hektisk fremstilling af æbleflæsk. Det er givetvis uhyre symbolsk, selv om denne anmelder ser sig ude af stand til at gennemskue symbolikken.

Det går lidt bedre med Anders Morgenthalers 22 minutter lange »Tyr«, skønt også den er tung af metaforer. Med Robert Reinholdt og Christine Schou i hovedrollerne er den en skummel og rugende beretning om en - måske paranoid eller skizofren? - ung eneboer og hans kønne, søde og ulideligt snakkesalige kvindelige ovenbo, der forgæves forsøger at etablere kontakt med ham, indtil en uhyggelig, flot computeranimeret tyr formentlig gør en ende på den unge særlings lidelser.

Fælles for de tre film er, at de er dunkle, dystre og gådefulde, men i høj grad også, at de er præget af betydelig teknisk dygtighed og en stærk bevidsthed om ikke bare billedernes, men også lydsidens udtryksmuligheder. Glæden ved at fortælle en god historie er ikke den dominerende faktor, men til gengæld er de stilistiske ambitioner - og evner - imponerende høje.

På et tidspunkt, hvor danske spillefilm kritiseres for at fortælle udglattende små historier om folk, som enten forlader hinanden eller finder sammen, er det spændende at se de barske og udfordrende film i månedens SneakBar-program. Der sker en del i dem, som man ikke begriber, og måske er det netop den irriterende oplevelse, som man trænger til.