Borgerlige dyder

Vellavet, robust mad af navnlig dansk-fransk tilsnit på »Café Momus«.

I Giacomo Puccinis operaklassiker »La Bohéme« går de fattige kunstnerspirer på Café Momus for at vederkvæge sig og få deres besnærende kærester til at platte ældre rigmænd for penge. Helt så heftigt går det dog ikke for sig på den parisiske cafés københavnske navnefælle i Borgergade.

Her er nemlig ikke tale om noget stort, larmende sted, men tværtimod om en nutidig københavnsk café med ret få siddepladser og åbent hele dagen. Repertoiret er traditionel dansk mad til frokost - som er glimrende - og mere blandet køkken til aften.

Endda er det i det småmørke lokale lykkedes at fastholde en blanding af på den ene side - og det er helt igennem positivt ment - gammeldags bodega-hygge, og på den anden side regulær restaurant med hvid dug. I hvert fald denne aften ville det så også sige et klientel, der spændte fra stamgæster, der kun droppede ind for flydende føde, til pæne borgerpar, der spiste igennem og nippede kølig hvidvin i sensommervarmen.

heriblandt, altså i den sidste kategori, os. Selv om menukortet ikke er stort, har man valgt at spille på adskillige heste samtidig - fra en morfar-klassiker som engelsk bøf til mere tidstypisk café-gods som tapas og spaghetti med tigerrejer og tomat-chilisauce, hvoraf vi dog valgte at koncentrere os om den lidt mere robuste, dansk-franske ende.

På medspiserens side af bordet blev der derfor, efter det indledende formbrød med grøn oliventapenade, lagt ud med »Røget Vardelaks med friske danske asparges«. Det er lige lovlig sent på sommeren til, at man helt tør tro på det med de friske danske (og menukortet er identisk med det, der var i brug før sommerferien), men retten viste sig i hvert fald både for fisken og tilbehørets vedkommende at være velsmagende og fornuftigt tilberedt (68 kr.).

Ligeså for mit vedkommende med »Ristet Havbars med selleripuré og tomatsalsa«. Den præcist stegte fisk kom oven på tilbehøret, hvis elementer ikke støjede så meget mod hinanden, som man godt kunne have frygtet, men tværtimod viste sig at afbalancere hinanden fint (68 kr.).

til hovedret havde medspiseren egentlig udset sig »Hane kogt i fløde med hvidløg i trængsel«, alene fordi titlen burde kunne give alle denne verdens fedtforskere og madmæssige dommedagsprofeter det bommesislag, de har fortjent. Desværre viste retten, der vel dog ellers nok skulle være til at styre indkøbene til, sig ikke at være på repertoiret denne aften.

I stedet blev det så »Mørbradmedaljon med røget svampesauce« - vi gik ud fra at det var svampene og ikke saucen der var røget - som til gengæld viste sig som en udmærket erstatning (128 kr.). Kødstykkerne var upåklagelige, den ret så kraftige svampe/flødesauce ligeså, og kun det lidt fantasiløse tilbehør af lynstegte grøntsager trak lidt ned, navnlig fordi det optrådte identisk til min hovedret.

Den var der imidlertid heller ikke noget at sige på - ud over grøntsagstilbehøret. Jeg havde valgt »dagens fisk«, som var dampet skærising, og stedet skal have særskilte pluspoint for at turde inddrage nogle af de - på små danske steder - sjældent sete fiskearter (145 kr.).

som det vil være fremgået, er det ganske kraftig mad, vi taler om, og køkkenets omgang med fløde er efter vore dages standard tiltalende uforfærdet. Det havde imidlertid også til resultat, at medspiseren var nede til tælling allerede efter hovedretten, og jeg derfor var alene om at skulle have dessert, mens medspiseren gjorde kål på det sidste af vores flaske Preignes des Vieux fra Languedoc (195 kr.).

Her opstod dog det problem, at kokken allerede var gået - klokken var kun lidt over ni - men den i øvrigt tjekkede enlige servitrice mente nok at kunne ekspedere de fleste af desserterne på egen hånd. Det blev til »Susannes Walnøddedrøm« - hun er åbenbart fra Jylland - som med en tæt blanding af nougat og nødder holdt den på alle måder solide linje (58 kr.).

Muligvis ramte vi altså køkkenet på lidt af en off-night. Det slog dog ikke afgørende skår i det gode indtryk af et tiltalende lille sted med mod til midt i café-junglen også at være sig selv og endda formå at holde prisniveauet pænt nede med flere regulære hovedretter til under 100 kr.