Et badehotel under forandring

Kultursammenstødet slår frugtbare gnister, når Claus Jørgensen holder grillparty på Helenekilde Hotels terrasse i Tisvildeleje.

på strandvejen i tisvildeleje helt ud til Kattegat finder man det gode gamle badehotel Helenekilde. Stedet har ikke ligefrem været på alles læber de senere år - jeg havde således end ikke hørt om hotellet, før vores besøg forrige fredag.

Uden at der decideret er tale om forfald, må man nok også sige, at der er dele af hotellet, som kunne trænge til en malerkost. Moderniseringen er dog uden tvivl på vej, for denne sommer er forpagtningen blevet overtaget af den unge kok og restauratør Claus Jørgensen, som før har været primus motor i opstarten af steder som TyvenKokkenHansKoneogHendesElsker og Delicatessen og tillige har svunget wokken som køkkenchef på bl.a. Olsen og Basecamp.

Et strømlinet interiør i den tocifrede millionklasse skal man nok ikke forvente sig. Jørgensen foretager sine investeringer i et sindigt tempo, så foreløbig kan det, Helenekilde står for, bedst karakteriseres som et sjovt kultursammenstød fremkaldt af ung, groovy kogekunst i rammer som Margrethe Viby formentlig fint kunne have tilbragt sommeren i i en gammel sort/hvid film fra 50erne.

Når vejret tillader det, kokkereres der på en stor grill på terrassen, som ligger lige ud til vandet. Det er ingen nyhed, at vejret i Danmark langt fra er til udendørsgrillning hver eneste dag - så er det en af de regnfulde af slagsen, konverterer Claus Jørgensen det buffetagtige grillparty, som det koster 295 kr. at deltage i, til en mere konventionel indendørs-menu.

Sidste fredag var vejret så afgjort ikke til at opholde sig på terrassen, så vi blev bænket indendørs med mad fra det almindelige køkken. Grill-buffeten var blevet transformeret til en seksretters menu til 365 kr. - dog med fri ret til at formindske - og et enkelt a la carte tilbud eller to, f.eks. »Dagens ventetid« til 135 kr. som denne dag var stegt makrel.

For at danne os et ordentligt bedømmelsesgrundlag sprang vi på den fulde menu og tog også mod et tilbud fra tjeneren om at sammensætte en vinmenu, som viste sig at stå i 295 kr. pr. næse - slet ikke urimeligt, når man tager det, vi fik i glasset, i betragtning.

fra husets side blev der ikke lagt skjul på, at der var tale om mad, som oprindeligt var tiltænkt tilberedning på grill. Således optrådte menuen igennem en del salater og puréer og salsa'er, som jo ofte ledsager den grillstegte bøf eller fisk i barbequesammenhæng.

Vi startede f.eks. med en salat af kylling, tørret tomat, fennikel, blegselleri og grov savoykål vendt med rolig hånd i god trøffelolie, serveret med godt focaccia-agtigt brød. En udmærket og meget uhøjtidelig forret, som man snarere ville forvente sig på en grillbuffet end i seksretters-sammenhæng.

Ret nummer to var ligeledes sommerlig og grøn. Et stykke af torskefisken kulmule var svøbt i porre og bagt og blev ledsaget af en frisk salat af meget letkogte, hvis ikke helt rå, lange gule voksbønner vendt i hakket skalotteløg og merian. Ved siden af små skåle med estragon-marineret blomkål og salsa af peberfrugter med dild.

Vi skulle dog frem til ret nr. tre, før det unikke talent, Claus Jørgensen tidligere har ladet lyne på især KokkenTyven..., for alvor begyndte at skinne igennem:

Et stykke rokkevinge kom ind, let karamelliseret med lidt sukker og krydret med kommen og garneret med hvad, der bestemt bedst kan karakteriseres som en kugle af grov, cremet humus og en tilsvarende kugle af rødvinskogte svampe rørt med creme fraiche. I al sin enkelhed var den kommenglacerede rokke en lille genistreg - en sjov og uventet oplevelse, som gik godt i spand med tilbehøret.

vinene, som fulgte retterne, var valgt af vintjener Anders Buhl, men ikke destomindre afspejlede også de Claus Jørgensens snurrige univers; Vi fik glas fra sjældne egne som Luxemborg, Østrig, Sydafrika og Bekaa-dalen i Libanon, som ellers mest er kendt for sine Hizbollah-træningslejre.

Det var netop en vin fra sidstnævnte område - Chateau Musar, en fyldig krydret sag med tørrede frugtaromaer - som i 1995-årgangen ledsagede vores hovedret: en herligt sprødstegt bøf af særdeles velhængt og velsmagende oksehøjreb. Bøffen blev fint akkompagneret af en rigtig lækker, supercremet risotto med basilikum, som formentlig var rørt med mascarponeost og under alle omstændigheder mere ledte tankerne mod London end Lombardiet. Bøftilbehøret indbefattede også endnu par salater, den ene med meget tynde strimler af rå porre, den anden med rucola og radicchio.

Så kom osteserveringen, hvor man på forbilledlig vis valgte at servere et udvalg af, så vidt jeg husker, otte forskellige glimrende danske økologiske gårdoste. Blandt andet et par stykker fra Hinge-mejeriet og den gode faste gedeost fra Lidegård.

Desserten fulgte den efterhånden veletablerede formel; enkelt og uhøjtideligt, men velsmagende og i dette tilfælde også relativt originalt: Der var tale om en cheesecakeagtig konstruktion af en sprød, mørdejsagtig chokoladebund med fyld af god, syrlig formentlig cremefraiche-baseret creme og dejlige blåbær.

Mere end mætte var vi således, da vi var nået til kaffen, som stod i 30 kr. per næse.

Hvad udmålingen af stjerner angår, er denne fine aften på Helenekilde Hotel en af de sværere at håndtere. Det er ikke nemt at vurdere et måltid, som egentlig skulle have været tilberedt på grill under åben himmel og i stedet ender i et almindeligt køkken fordelt over seks retter - men vi befinder os vel et sted mellem fire og fem stjerner.

Til stedets fordel tjener den pæne opdækning hvide stofduge, gedigne vinglas og en sikker professionel betjening. Det samme gør det fornuftige pris/kvalitetsforhold og de glimtvist kreative indslag. Hotellets allerstærkeste kort, den fantastiske beliggenhed direkte ud til Kattegat, havde vi desværre lidt svært ved at tage bestik af denne mildt sagt regntunge aften.

Vi ender med at køre på det sikre og gemmer de fem stjerner til engang når Claus Jørgensen for alvor har fået sit sted op at køre, og udsender i stedet en varm anbefaling af et besøg på dette sympatiske badehotel på nordkysten.