Cowboys & indianere

Hong Kong- instruktøren John Woo har med »Windtalkers« lavet en hårdtpumpet krigsfilm, der dog taber sine originale temaer på slagmarken.

Det er ikke svar, men stemmer der blæser i vinden, i John Woos Anden Verdenskrigs-film »Windtalkers« - med Nicolas Cage som den fysisk og psykisk skadede marinesoldat Enders, der i stillehavsslagets sidste blodige fase er sat på en tvetydig mission: Han skal beskytte den unge, navajo-indianske kodeekspert Ben (Adam Beach) under erobringen af øen Saipan, men skal samtidig henrette denne, hvis der er fare for, at han bliver taget levende til fange af japanerne.

John Rice og Joe Batteers manuskript bygger på en virkelig, men ikke særlig kendt historie: Under krigen anvendte det amerikanske militær flere hundrede navajo-indianere til at stå for al radiokommunikation ved fronten, fordi deres sprog var umuligt at forstå for stort set alle andre end dem selv. En indsats, der reddede mange menneskeliv, men som derefter gik i glemmbogen - man giver selvfølgelig ikke medaljer til »rødhuder«!

Filmens bærende moralske dilemma eksemplificeres i henholdsvis Enders og kollegaen Ox' (Christian Slater) babysitter/bøddel-funktion overfor de to indianere Ben og Charlie. Et dilemma, der naturligvis forstærkes af, at hver duo langsomt udvikler et venskab på tværs af raceskel midt i krigshelvedet.

Desværre tromles dette interessante psykologiske skæbnedrama fuldstændigt ned af bulder og brag og krudt og kugler i en intens krigsfilm instrueret med al Woos geniale talent for action-koreografering, tydeligt inspireret af nyskabende Anden Verdenskrigs-titler som »Saving Private Ryan« og »The Thin Red Line«. Og hvad værre er: Den kulturelle tilnærmelse imellem cowboys og indianere - filmens andet virkeligt originale tema - reduceres til sentimental, politisk korrekt kitsch, når Woo f.eks. i et par tåkrummende pinlige scener lader Slater og Willie finde en fælles tone i en duet for harmonika og træfløjte ved lejrbålet!

Ser man imidlertid udelukkende »Windtalkers« som krigsfilm, er der absolut intet at udsætte på dens brutale voldsrealisme, storslåede kampoptrin og overbevisende specialeffekter, der understreger, at Woo stadig er en mester på sit felt, selv om han aldrig rigtigt har fundet et personligt, kunstnerisk ståsted, siden han rykkede fra Hong Kong til Hollywood for nogle år siden.

135 min. Tilladt over 15. Palads samt Bio City i Århus og Bio City i Odense.