En borger på Frederiksberg betaler tre kroner til fællesskabet, hver gang en nabo i København betaler én: »Det giver ikke mening«
Det er i høj grad kommuner i hovedstadsområdet, der betaler penge til fælleskassen, mens kommunerne i den øvrige del af landet tager imod, viser nye tal. Det er både urimeligt og uigennemskueligt, lyder kritikken fra flere borgmestre. Og det vækker undren, hvorfor en borger på Frederiksberg betaler tre gange mere end en borger i København.




