Det skal være slut med at blive præsenteret for ventetider på 84 uger, hvis man skal undersøges for åreknuder, og 160 uger, hvis man skal undersøges for en skade i foden.

Langt flere patienter skal undersøges og behandles hurtigt og slippe for at vente adskillige måneder og nogle gange år på at få hjælp til at komme af med deres smerter og blive helbredt for deres sygdom.