Det Konservative Folkeparti lover med den ene hånd flere parkeringspladser til københavnerne. Men med den anden hånd har de været med til at fjerne københavnernes parkeringspladser.

Sådan lyder kritikken fra Socialdemokratiet i forbindelse med, at De Konservative foreslår at fjerne alle restriktioner på offentlige p-pladser i byen, så de bliver tilgængelige for alle københavnere, uanset hvilken bil de kører i.