Mystisk stank spreder sig tæt på gammelt industriområde i København: »Det er en stærk lugt af brændt plastik, gummi eller gas«

I månedsvis har en gas- eller benzinlignende lugt lagt sig som et tungt tæppe over dele af Amager. Lugten skaber store gener og utryghed hos beboerne, men ingen ved, hvor den kommer fra, eller om den er sundhedsskadelig.

Når Aleksandar Maricak åbner sit vindue på Amager Strandvej, mødes han af en lugt, der siden april har plaget beboere i hele det nordøstlige Amager. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der foregår noget mystisk på Amager.

Gennem flere måneder har en uforklarlig, tilbagevendende lugt spredt sig, og på det seneste har den været så gennemtrængende, at Aleksandar Maricak har overvejet at flytte.