Fyringsrunde spøger i kriseramte Ørsted: »Det er en delikat øvelse«

Krisen kradser hos energikæmpen Ørsted, og de over 8.000 ansatte har fået besked om, at ledelsen snart vil melde nyt ud om eventuelle fyringer, erfarer Berlingske.

Energikoncernen Ørsted – der har den danske stat som største aktionær – står midt i en historisk krise. De tusindvis af ansatte venter nu på besked om, hvad det kommer til at betyde for dem. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

I mange år var Ørsted en ubetinget succeshistorie, og energikoncernen med hovedsæde i Gentofte havde travlt med at kaste sig over forskellige projekter i stort set alle verdenshjørner.

I dag er situationen imidlertid en helt anden.