Chelseas spillertrup faldet med 20 procent i værdi

Den engelske storklub, Chelsea, er ramt af den økonomiske krise. Spillertruppens samlet værdi er faldet med 20 procent. Fodboldøkonom forudser færre spillerhandler i branchen.

Værdien af fodboldspillerne i den engelske fodboldklub, Chelsea, er faldet med 20 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ian Kington
Drogba, Cech, Lampard, Belletti og de andre superstjerner fra Chelsea er ikke længere de mange millioner værd, som de blev købt for. Nu rammer den økonomiske krise også en af verdens største fodbodlklubber.

"Chelseas spillertruppe er i dag 20 procent mindre værd end for bare et år siden. Når der er en finansiel krise, som man ikke har set siden Anden Verdenskrig, kan det ikke undgås at have en effekt på klubberne," sagde Keith Harris, talsmand for investeringsbanken, Seymour Pierce, på en konference i London i går.

Hos Deloitte, vurderer fodboldøkonom, Jesper Jørgensen, at det i dag er købers marked, hvorimod det for et år siden var omvendt.

"Transfermarkedet vil ikke være så aktivt her til sommer, som det plejer. Klubberne har ikke de samme muligheder for at optage lån i bankerne som tidligere. Derfor vil vi se færre handler i den kommende tid, og de handler der vil blive gennemført, vil klubberne ikke få det beløb for, som de havde forventet," siger Jesper Jørgensen, der ikke forudser, at nogle klubber kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder pga. finanskrisen.

 
Fik du læst:

Stort underskud hos DBU

Verdens bedste fodboldklubber

Wozniacki-velgører i krise