Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Københavnere har tilbragt usædvanlig meget tid i byen det seneste år, hvor København til gengæld har været i coronachok. Men selv i en delvis nedlukket by har der været masser af gode oplevelser for de opfindsomme – det kan være både nye og gamle. Hvilken fortjener titlen som byens bedste?
Afstemningen er slut. Vinderne bliver afsløret 26. august.
Læs mere om alle fem nominerede:
Nimb Roof
Nimb Roof er en af byens mest spektakulære tagterrasser med udsigt til Tivoli og ny såvel som gammel arkitektur.
Terrassen er primært for det femstjernede Nimb Hotels gæster, men som københavner er der også rig mulighed for at få en bid af kagen. Her er koncerter under jazzfestivalen, DJ-sessions og skaldyrsdage, som enhver kan deltage i.
Senest har hotellet lanceret »Nimb Roof Cookout Sunday«, hvor man på udvalgte søndage kan tage afsked med ugen over et godt måltid – ledsaget af et glas rosé.
Nimb Roof
Bernstorffsgade 5, Kbh. V
Naturpark Amager
I 2015 blev Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand formelt udpeget til Naturpark Amager, og det er intet mindre end slaraffenland for alle, der trænger til at se grønt.
Området strækker sig over ikke færre end 3.500 hektar, hvilket svarer til tre gange Dyrehaven ved Jægersborg, og her er basis for at overnatte, bade, se på fugle og slippe ungerne fri.
Det er også her, man kan tilbagelægge 27 kilometer på Amarminoen, hvilket rekordmange har gjort under corona.
Naturpark Amager
Granatvej 5, 2770 Kastrup
Tag metroen til Bella Center eller DR Byen
Musikhuset København
København har fået et musikhus, og her er det udelukkende toner fra akustiske instrumenter, som fylder rummene. Og hvilke rum!
Musikhuset København holder til på Vesterbrogade 59 i det gamle palæ, hvor Københavns Museum boede i en årrække.
Festivalen Anslag startede husets rejse med en koncertrække under de tunge lysekroner fem dage i juni. Det glimrende koncept lød: en koncert på 45 minutter for 75 kroner. Meget mere af det, tak.
Musikhuset København
Vesterbrogade 59, 1620 København V
Copenhagen Cooking
København er blevet et gastronomisk hotspot, og heldigvis er det gode måltid ikke forbeholdt de få, hvilket Copenhagen Cooking & Food Festival er et lysende klart eksempel på.
Når restauranter og andre gastronørder hvert år (2020 undtaget) indtager København, er der i løbet af de ti dage, festivalen varer, basis for alt fra langbordsmiddage til besøg hos stjernekokke, vinsmagning, mad i børnehøjde og mange andre arrangementer fordelt over hele byen – med Israels Plads som centrum.
Copenhagen Cooking
Hele byen, hvert år – i år 20.–29. august
GoBoat
Der er noget helt særligt ved at opleve byen fra vandsiden. Det har GoBoat, der siden 2014 har udlejet solcelledrevne picnicbåde, for længst opdaget.
Og der er ikke længere kun mulighed for at spise og sippe kold hvidvin ude i det blå byrum. Gennem forskellige partnerskaber med alt fra Det Kongelige Teater og Nationalmuseet til Folkehuset Absalon, tager GoBoat vandoplevelsen til nye højder med eksempelvis vikingetogter og banko med udsigt til byens fine bygninger – og uden en støjende motor.
GoBoat
Islands Brygge 10, 2300 København S
Klik dig rundt i de øvrige kategorier herunder.