Tiden har ændret sig markant for de danske biografer. Men det er ikke kun dårligt

Coronanedlukningen præger stadig de danske biografer. Men der bliver tænkt nyt. Måske ender det hele som en succeshistorie, skriver Berlingskes filmredaktør Sarah Iben Almbjerg.

Sarah Iben Almbjerg - vært på podcasten "Emma Gad - For Evigt." Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når det kommer til biografer, er der et før og et efter coronanedlukningen. Desværre er vi ikke kommet til sidste stadie endnu.

Mens danskerne har smidt de mentale mundbind, atter står i tætte køer foran Nettos kasser og gør deres bedste for at fortrænge to års isolation, er biograferne stadig plaget af det mørke, der som Bibelens niende plage lagde sig over filmproduktion og filmvisninger frem til starten af året.

Igen måtte biograferne lukke, og selvom det allermeste løste sig i januar, har nedlukningen stadig konsekvenser. Filmproduktionen blev sat i stå, og publikum fik andre vaner.

Samtidig må man erkende, at mange af de dygtigste filmfolk fandt andre – og bedre – indtjeningsmuligheder hos streamingtjenesterne, der postede masser af nordiske produktioner på gaden. Lige indtil de røg i totterne på Create Denmark og Producentforeningen, i hvert fald.

Men det lysner. Biograferne er atter åbne, og store film som »Top Gun: Maverick« og »Spiderman: No Way Home« har solgt masser af billetter. Tom Cruise-filmen, der fløj ind i danske biografer 26. maj, var grunden til, at månedens billetsalg den måned var det højeste i 10 år hos Nordisk Film Biografer.

Samlet set er der solgt mere end 4,8 millioner billetter i første halvår af 2022. Det er markant flere end sidste år, men sammenholdt med dagene før coronavirussen er det fortsat knap 20 procent lavere. Det viser tal fra DFI.

Folk vil altså gerne i biografen, men det er især de store film, der trækker – fra Danmark blev det »Rose« og »Hvidsteensgruppen 2«, der satte streg under, at der stadig og altid er et publikum, der ønsker at udskifte sofa og samtale med biografernes fælles oplevelse. Måske er streamingtjenesterne ved at indse det samme.

Satsningen med at lade store film få premiere på streaming har virket kortsigtet. På de store film vil folk gerne det store lærred. Udfordringen gælder de mindre danske film.

Ud af de 14 film, som de rød-hvide kræfter sendte på gaden i 2022, kæmpede fire af dem med salgstal, der lå under 10.000. Tea Lindeburg Leths flotte, femi-historieskrivning »Du som er i himlen« kom lige nøjagtigt op på 14.300, men havde fortjent meget mere.

Tallene viser en udvikling, der allerede var startet inden corona. Den tid er forbi, hvor biograferne blev betragtet som nem adspredelse. Hvor vi gik i biografen, når vi ikke vidste, hvad vi ellers skulle, og hvor filmen blev valgt i foyeren, hvor man stod og spejdede fra den ene plakat til den anden.

I dag ved publikum godt, hvad de vil se. De kommer for den enkelte film, og det påvirker de titler, der ikke har den store talkability, for at bruge et grimt ord. Det kan betyde, at man må bruge andre metoder for at skabe opmærksom om de mellemste film. Det kan også betyde, at biograferne i endnu højere grad skal betragte sig selv som event-steder eller kulturarrangører.

Den udvikling er allerede i gang. Nordisk Film har overvejet koncerter og underholdning som supplement til filmoplevelserne.

Nord for København har biograferne længe gjort det endnu mere luksuriøst at gå i biografen, med sæder så store, at de måske kunne bringe flybranchen tilbage på vingerne, hvis de blev indført hos SAS.

Flere steder er der foredrag før filmvisninger, ligesom der tænkes i visninger af gamle klassikere, når salene alligevel er tomme.

Biograferne har ikke ligget på den lade side. Tværtimod har de bevist, at de gerne tænker nyt. Publikum har kvitteret og vist, at det stadig gerne kommer – hvis tilbuddet er godt nok. Efter tre magre år, kan det blive tid til de fede.