Nominerede: Byens Bedste Oplevelse

Byens Bedste 2022 er i luften. For 21. gang finder Berlingske det bedste, København byder sig til med lige nu. Der er 15 kategorier, der rummer byens oplevelser, og 75 nominerede. Giv din stemme nu.

 
Hvem skal løbe med priserne til Byens Bedste 2022? Video: August Bang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er altid noget at give sig til i København. Oplevelser venter om hvert et gadehjørne. Men hvilken oplevelse har været den bedste det seneste år?

Læs om alle de nominerede herunder. I bunden af artiklen kan du også stemme i de 14 andre kategorier.

Bloom Festival

Bloom Festival, der i flere år har stillet skarpt på natur og videnskab, er et glimrende eksempel på, at man sagtens kan blive klogere og more sig samtidig. Fold sammen
Læs mere
Foto: bloom.

Ét er omgivelserne i Søndermarken, som ikke bliver meget smukkere på en dag i maj. Noget andet er de mange skarpe hjerner, der er samlet på ét sted, klar til at formidle deres viden til københavnere i alle aldre.

Bloom Festival, der i flere år har stillet skarpt på natur og videnskab, er et glimrende eksempel på, at man sagtens kan blive klogere og more sig samtidig. I år kunne man for eksempel møde science fiction-forfatteren Kim Stanley Robinson, hjerneforskeren bag bogen »The Gendered Brain«, Gina Rippon, og mange flere. Det hele krydret med litteratur, for eksempel forfatteren Josefine Klougart, og musik af den franske synthpop-musiker Oklou. Det er ganske gratis at deltage.

Bloom
Søndermarken, Frederiksberg

Folkehuset Absalon

Der er lidt til en hver smag i Folkehuset Absalon, blandt andet fællesspisning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen (arkiv).

Kan det faktisk lade sig gøre at skabe et folkehus med fællesspisning hver aften midt i et københavnsk brokvarter, der har masser af tilbud? Svaret er ja. Det er i den grad lykkedes i den nedlagte Absalons Kirke på Sønder Boulevard på Vesterbro, hvor der er noget for alle, uanset om man er til banko, yoga, keramik eller har nået en alder, hvor man med god samvittighed kan melde sig til dans for »oldies but goodies«.

Folkehuset er desuden et glimrende eksempel på, at kirker kan få en ny funktion i en tid, hvor der er større afsætning på natur- end nadvervin.

Folkehuset Absalon
Sønder Boulevard 73, København V.

Copenhagen Photo Festival

Udstillingen »The Thin Line«, med billeder af ukrainske fotografer, blev i år vist på Copenhagen Photo Festival. Fold sammen
Læs mere

Copenhagen Photo Festival rykkede igen i år ind på museer i København – med Refshaleøen som centrum. Som en af Europas største har festivalen et væld af interessante udstillinger og temaer at gå om bord i – i år blandt andet vietnamesiske Hien Hoang, som bidrog med »Asia Bistro – Made in Rice«, hvor hun stiller skarpt på indgroede forestillinger om asiatisk kultur.

Årets festival var også særlig, da den gav et indblik i krigen i Ukraine med udstillingen »The Thin Line«, som bestod af billeder taget af ukrainske fotografer, der skulle have udstillet på Odesa Photo Days. I stedet har de portrætteret krigen i både byer og på landet.

Copenhagen Photo Festival
Flere adresser i København

Klassisk på Kyssetrappen

Arrangementet Klassisk på Kyssetrappen samlede sidste år københavnerne på Ofelia Plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

Ofelia Plads har i dén grad vist, at det er muligt at samle københavnerne til arrangementer langs havnen. Et af højdepunkterne er Klassisk på Kyssetrappen – en koncertrække, som strækker sig over hele sommeren.

De forskellige optrædende indtager en nybygget koncertpram, der netop ligger ved Kyssetrappen ned mod Kvæsthusbassinet, og herfra kan man få sig en musikalsk oplevelse. Konceptet har en del år på bagen, men er bestemt ikke blevet dårligere med tiden. Og så er koncerterne ganske gratis. Det er ejendomsselskabet Jeudan, GoBoat og Det Kongelige Teater, der siden 2017 har inviteret til klassisk i det fri.

Klassisk på Kyssetrappen
Sankt Annæ Plads 31, København K.

Hey Captain

Hey Captain kalder sit koncept for Social Sailing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hey Captain.

​Hey Captain blev kendt for sin rosé-rundfart for godt fem år siden, men denne tur rundt i Københavns havn er meget mere end kold vin i glasset på en varm sommerdag. Faktisk er det kun tilladt at indtage to genstande, mens man er ombord på båden, der kan rumme 12 passagerer plus kaptajn og guide.

De intime rammer har fået Hey Captain til at kalde sit koncept for Social Sailing – her er der basis for at lære andre at kende og få gode snakke om vores skønne by med udsigt til både klassiske seværdigheder og nye kvarterer, der skyder op ved vandet. Om vinteren foregår det med gløgg og lanterner. Skal du forklare en udlænding, hvad det der hygge går ud på, er her svaret.

Hey Captain
Københavns havn