Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Coronaepidemien var hård ved musikbranchen og livemusikken, men alligevel har musikken fundet vej til danskerne via særlige omveje. Hvad har været den bedste oplevelse i musikkens verden?
Afstemningen er slut. Vinderne bliver afsløret 26. august.
Læs mere om alle fem nominerede:
Pumpehusets Byhave
Spillestedet Pumpehuset har hver sommer siden 2013 åbnet portene til en lille grøn oase midt i Københavns asfaltjungle med et væld af gratis koncerter under det store svajende kastanjetræ. Stemningen er ung, chilleren og urban, og musikprogrammet fokuserer på unge talenter fra det øvre danske vækstlag. Læg så dertil Byhavens fremragende bar, lækker pop-up-street food og kulørte lamper, og du har den perfekte musikaften ude i København K.
Pumpehusets Byhave
Studiestræde 52, 1554 København V
Sommer i Haveselskabet
I en tid, hvor spillestederne har været begrænsede af coronarestriktioner, rykkede livemusikken ud under åben himmel. Hos Restaurant Mielcke & Hurtigkarl var man hurtig til at se behovet med koncertrækken Sommer i Haveselskabet i Det Kongelige Danske Haveselskabs smukke have lige ved Frederiksberg Runddel. Her kan publikum slå sig ned på græsset med en gourmet-picnickurv og opleve en perlerække af intimkoncerter med nogle af landets største navne. En velkommen nyskabelse i en udfordrende tid.
Haveselskabets Have
Pile Allé 6, 2000 Frederiksberg
Hotel Cecil
På ganske få år har Hotel Cecil markeret sig som et af byens bedste spillesteder. Lokalerne i Niels Hemmingsens Gade i Indre By har tidligere huset Jazzhouse, men har under de nye ejere fra Bremen Teater fået en ordentlig overhaling med fuld knald på det stilfulde art deco-inspirerede interiør og ditto indretning. De flotte tapeter, messinglamper og tunge gardiner skaber en eksklusiv og dekadent festlig ramme for koncerterne i husets kælderetage, der er lille nok til at føles intim, men stor nok til at give seriøse sug i mellemgulvet.
Hotel Cecil
Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K
Brodie Sessions
Under månedlange hjemmekarantæner kom Brodie Sessions os til undsætning med en stribe usædvanligt gennemførte livesessions med nogle af landets mest interessante musikere. Der findes masser af den slags på YouTube, men Brodie Sessions tog det hele til et nyt æstetisk niveau med nogle sanselige og billedskønne koncerter filmet på arkitektonisk nyskabende steder som Copenhagen Contemporary og Finn Juhls arkitekttegnede sommerhus. Konceptet er startet og finansieret af Birgit Lyngbye Pedersen og hendes engelske bulldog Brodie, og den slags filantropi kan man kun tage hatten af for. Det ligner og lyder som en million.
Jazz på Reffen
Det gamle industrielle havneområde på Refshaleøen har på få år udviklet sig til et af byens bedste rekreative områder og udflugtsmål. Her kan man ikke bare bade og spise gode mad, man kan også høre en masse god musik. Hen over sommeren 2020 var højdepunktet Jazz på Reffen – en serie af gratis jazzkoncerter afviklet på den åbne containerscene ved den store strandbar med P8 Jazz-værten Jonas Visti som kurator, DJ og tovholder. Kombinationen af ung dansk jazz, kolde drinks og brasiliansk strandstemning lige midt i Københavns havn kunne ikke være ramt meget bedre.
Reffen
Refshalevej 167 A, 1432 København K
Herunder kan du klikke dig rundt i kategorierne, og afgive din stemme.