Teatrene har trods en hård skæbne under corona budt på et hav af forskellige forestillinger. Nogle har været elektroniske, mens andre er blevet vist frem for et begejstret publikum. Hvilken forestilling har været den bedste?

Afstemningen er slut. Vinderne bliver afsløret 26. august.

Læs mere om alle fem nominerede:

My Deer Hunter

Fire modige krigsveteraner i stykket »My Deer hunter, fix & foxy« på Betty Nansen Teatret.
Fire modige krigsveteraner i stykket »My Deer hunter, fix & foxy« på Betty Nansen Teatret. Fix & Foxy

Ingen gik upåvirkede fra teatret, da fire modige krigsveteraner, hentet ind fra virkelighedens verden, fortalte deres personlige historier om den vanskelige vej tilbage til livet i den følelsesmæssigt overvældende »My Deer Hunter«. Nogle gange kan teatret simpelthen hjælpe os til at forstå nogle af de komplekse problemer, andre står over for. Her var en forestilling, der fortalte alt det, alverdens avisartikler og nyhedsindslag aldrig ville kunne.

Fix & Foxy
Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C

Lolita for altid

Det fremadstormende talent Emma Sehested-Høegh som Loilta-pigen i »Lolita for altid«.
Det fremadstormende talent Emma Sehested-Høegh som Loilta-pigen i »Lolita for altid«. Sara Galbiati

Skamløst flirtede hun med mændene og med de fordele, hendes ungdom og lækre indpakning kunne give hende. Det fremadstormende talent Emma Sehested-Høegh gav den modigt fuld gas som Loilta-pigen, der er fuldt bevidst om sine egne kyniske tricks for at opnå det, hun vil, hos de der liderlige mænd. Men som måske også pludselig mærker den nagende tvivl på sit eget projekt. Frækt og avanceret kønsteater.

How To Kill a Dog
Teater Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København

Hamlet

Gal eller genial? Esben Smed er en enestående god Hamlet på Det Kongelige Teater.
Gal eller genial? Esben Smed er en enestående god Hamlet på Det Kongelige Teater. Emilia Therese

Denne klassikertolkning forenede fornemt det underholdende med det underbyggede. Fortalt lige ud ad landevejen uden at give køb på historiens kompleksitet. Med respekt for ordene, men med masser af  moderne fysik og et væld af vellykkede ideer. Med Esben Smeds plagede og intelligente, tragiske outsider som det brændende midtpunkt.

Det Kongelige Teater
Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Et tysk liv

Kirsten Olesen er alene på scenen i monologen »Et tysk liv« på Det Kongelige Teater.
Kirsten Olesen er alene på scenen i monologen »Et tysk liv« på Det Kongelige Teater. Camilla Winther

Kirsten Olesen kan i år fejre imponerende 50 år som skuespiller. Tænk at gøre det på toppen af sin formåen! Hun tryllebandt i den vanskelige monolog »Et tysk liv« som Goebbels´ nu 105-årige sekretær. Snart gik hun til bekendelse, snart kastede hun et røgslør ud over fortidens passivitet. Et endeløst nuanceret og formidabelt kompliceret portræt af skyld, skam, fortrængning og medløberi.

Det Kongelige Teater
Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Cirkusrevyen 2021

Ulf Pilgaard har i år sin sidste sæson i Cirkusrevyen.
Ulf Pilgaard har i år sin sidste sæson i Cirkusrevyen. Henrik Petit Henrik Petit

Endelig! Da Cirkusrevyen blev aflyst sidste sommer, var det nærmest, som om livsglæden var indstillet. Men den har været værd at vente på. Og hvis man troede, man ikke kunne grine ad alt, hvad der har med corona at gøre, kan man godt tro om. Er det ikke, som om vi langt om længe kan sige det, vi før holdt inde med af samfundshensyn? Satiren er i hvert fald knivskarp i landets største revy, hvor det også bliver til et vemodigt farvel og tak til Ulf.

Cirkusrevyen
Dyrehavsbakken, Telt 85, 2930 Klampenborg

Herunder kan du klikke dig rundt i kategorierne, og afgive din stemme.