Distortions direktør, Thomas Fleurquin, om nattelivskaos og soundboksstøj: »Beboerne har fundet ud af, at vi faktisk var pæne og ordentlige, når vi kom med vores larm én gang om året i seks timer«

Byens bedste – Podcast: Salget af soundbokse er eksploderet, og efter mørkets frembrud forvandles større pladser i byen til piratfester. Thomas Fleurquin, som er direktør for Distortion, giver sit besyv med om nattelivets fremtid.

Thomas Fleurquin er direktør for festivalen Distortion, som to år i træk har været aflyst på grund af coronarestriktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge Thomas Fleurquin, som er direktør for Distortion, er der ingen mennesker på denne jord, der hader 19-årige, som tisser på opgangsdøre mere, end han selv gør.

Og han kender om nogen til de gener, en spontan nattefest i et tætbeboet område kan medføre.

Under diverse coronanedlukninger har han sammen med holdet bag Distortion holdt festfanen højt i en hangar på Refshaleøen, der fungerer som udendørs spillested og dansegulv.

Og lige præcis dansegulve lader til at være en mangelvare.

Nat efter nat må beboere i København lægge ører til et hav af soundbokse rundt i byen, og lige så højt elskede, de spontane fester er blandt byens unge, lige så upopulære er de blandt byens voksne og børnefamilier.

I denne uges udgave af »Byens Bedste« taler vi om mulighederne for at regulere festen i byen. Om et undergrundsmiljø, der kan være essentielt for kulturlivet, og om dagsfester, der slutter ved midnat.

Med ugens gæst, som er direktør for Distortion, Thomas Fleurquin, og vært Aminata Amanda Corr. Programmet er produceret af Alex Brøndbjerg.

Følg Byens Bedste på mobil

AOKs boblere

Nørrebro bibliotek vandt 2. april Københavns Kommunes publikumspris for årets bedste arkitektur. Biblioteket er opført i en tidligere sporvognsremise og får fem stjerner af Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl.

Den 22. juli havde Lisa Jespersens spillefilmdebut, »Hvor kragerne vender«, premiere i biografer landet over. Filmen handler i grove træk om forskellen mellem land og by i Danmark, og der er fem stjerner fra Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm.