Byens Bedste 2021: Mød vinderne og Berlingskes redaktører til en snak om gastronomi, kunst, litteratur og arkitektur

Vinderne i Byens Bedste 2021 skal kåres, og du kan deltage og møde vinderne og Berlingskes redaktører.

Byens Bedste er tilbage. Hvem skal løbe med prisenre i 2021? Giv din stemme her. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når vinderne af Byens Bedste 2021 skal hyldes foregår det i år ved en række events i Berlingskes salon på toppen af København. Med udsigt over byen kan du være med til optagelserne af Byens Bedste Podcast, samt møde Berlingskes genreredaktører.

Vores podcastvært, Aminata Amanda Corr, byder sammen med AOKs genreredaktører velkommen til en live-optagelse af Byens Bedste podcast, hvor vi taler om kulturlivet i København – og hvor vi samtidig overrækker Byens Bedste prisen til vinderne i de forskellige kategorier.

Hvert arrangement har sit eget fokus og foregår hver torsdag i september fra kl. 17-18. Billetprisen er 75 kroner, og der er snacks, øl og vin, når du kommer.

Arrangementsoversigt:

2. september

Vær med, når vi taler om identitetspolitik i den danske kunstverden med AOKs kunstredaktør Birgitte Ellemann Höegh. Vi overrækker samtidig Byens Bedste prisen til vinderne af disse tre kategorier: Byens Bedste Museum, Galleri og Kunstudstilling.

Bestil billet her.

9. september

Her endevender vi tendenserne i dansk gastronomi sammen med AOKs gastronomi-redaktør Søren Frank  og uddeler samtidig Byens Bedste prisen til vinderne af disse tre kategorier: Byens Bedste Frokost, Takeaway og Restaurant.

Bestil billet her.

16. september

Vær med, når vi diskuterer, om dansk litteratur er blevet for selvoptaget i selskab med AOKs litteraturredaktør Søren Jacobsen Damm. Vi uddeler også Byens Bedste prisen til vinderne af de disse tre kategorier: Byens Bedste Musikoplevelse, Bar og Litteraturoplevelse.

Bestil billet her.

23. september

Hvad betyder streamingtjenesters hurtige udbud for mere klassiske genrer som teater og biograffilm? Vi glæder os til denne samtale i selskab med AOKs filmredaktør Sarah Iben Almbjerg og sceneredaktør Jakob Steen Olsen. Vi uddeler også Byens Bedste prisen til vinderne af disse tre kategorier: Byens Bedste Forestilling, Scene og Filmoplevelse.

Bestil billet her.

30. september

Hvorfor er københavnerne altid er så kritiske over for ny arkitektur? Debatten sammen med AOKs arkitekturredaktør Holger Dahl. Debatten bliver en perfekt ramme for uddelingen Byens Bedste prisen til vinderne af disse tre kategorier: Byens Bedste Arkitektur, Byrum, Oplevelse.

Bestil billet her.

Skynd dig at bestille din billet. Der er kun få billetter tilgængelige til hvert arrangement.