Zepto åbner udstillingsvindue i København

Zepto offentliggjorde i dag, at selskabet åbner en såkaldt Concept Store i indre København.

Zepto Concept Store skal fungere som udstillingsvindue for Zeptos nye high-end designer LCD TV og samtidig være med til at styrke Zeptos salg og image

Etableringen er en forretning i det indre København er et led i en overordnet strategi om, at selskabet skal nå op blandt de fem største producenter inden for LCD TV i Europa inden 2012.

Første trin i raketten er lanceringen af et designer LCD TV under navnet Helios, TV’et blev præsenteret ved arrangementet i dag. Andet trin bliver åbningen af den første Zepto Concept Store, der skal fungere som et udstillingsvindue for Zepto high-end produkter, herunder Helios.

”Vores satsning på designer TV vil få afgørende indflydelse på vores kraftige vækst i 2008. Sammen med åbningen af Zepto Concept Store vil det være stærkt medvirkende til at drive vores image og salg i en positiv retning”, siger Lasse Frost, CEO hos Zepto A/S.

Zepto kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre den endelige placering af sin første Concept Store, men indikerer at det bliver i et af de absolut mest populære shopping områder i København.

”Vores Concept Store skal fungere som et inspirations- og oplevelsescenter for alle, der interesserer sig for design og ny teknologi. Gæsterne vil både få mulighed for at opleve og afprøve de nye digitale og trådløse muligheder i linket mellem LCD TV og bærbare pc’er”, siger Lasse Frost, CEO hos Zepto A/S.

- mja