Den tyske modegigant Zalando kæmper fortsat med en dalende omsætning, men har til gengæld formået at løfte sit overskud.

Det viser et regnskab for andet kvartal torsdag.

Netbutikken har omsat for 19 milliarder kroner i løbet af de tre måneder mod 19,5 milliarder i samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 2,5 procent.

Dermed fortsætter tendensen fra sidste år, hvor selskabets ellers så vante vækst blev erstattet af en udvikling, som stod i stampe.

Det kan derimod glæde sig over, at overskuddet efter skat er cirka firedoblet til 421 millioner kroner i kvartalet.

»Lønsomheden blev forstærket af større gennemsnitlige ordre, hvilket har resulteret i færre omkostningerne til levering,« skriver Zalando i regnskabet.

Der er dog fortsat et stykke op til de 1,7 milliarder kroner i overskuddet, som selskabet opnåede i 2021.

Topchef Robert Gentz fortæller, at Zalando er begyndt at investere flere penge i teknologi, som på sigt skal hjælpe koncernen med at vokse.

Han henviser blandt andet til et nyt teknologisk redskab, der skal hjælpe kunderne med at finde den mest passende størrelse første gang.

Det kan potentielt hjælpe med at sænke leveringsomkostningerne yderligere.

»Dette værktøj er virkelig spændende, da det viser, hvordan en af kerneudfordringerne inden for e-handel i modeverdenen kan løses i stor skala,« siger han i regnskabet.

/ritzau/

Få Business-update hver eftermiddag

Hver eftermiddag læser vi op på dagens nyhedsbillede og giver dig et overblik i din indbakke over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig eftermiddagens vigtigste nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.16:30. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.