Yellen har fået en god start

Men Bernanke og Greenspans efterfølger kommer på hårdt arbejde med at styrke amerikansk økonomi, og flere stiller stadig spørgsmålstegn ved, om hun er den rigtige til jobbet.

Janet Yellen
Læs mere
Fold sammen

WASHINGTON: Den 67-årige økonom Janet L. Yellen klarede i sidste uge den formentlig sidste, alvorlige test, inden hun endelig udnævnes til jobbet som den næste centralbankchef efter Ben Bernanke, der træder tilbage i det nye år.

Hvis man skal dømme efter Senatets bankkomites modtagelse af hende i torsdags, vil hendes udnævnelse i Senatet i denne uge formentlig blive en formsag. Og dét, man skal lægge mærke til, er, at de spørgsmål, hun fik af komiteen, overhovedet ikke handlede om hendes kvalifikationer. Dem var der ingen, der betvivlede, hverken demokrater eller republikanere.

De drejede sig om økonomi og om hendes syn på bankens nuværende politik og ikke mindst, hvor hun ville gøre en forskel. Og hvad der måske er vigtigt på den korte bane, tog Wall Street også godt imod hende. Ikke mindst fordi hun sagde, at hun ikke kunne se nogle alvorlig økonomiske bobler i horisonten med den nuværende politik, som banken førte.

Det sendte et lettelsens suk gennem Wall Street, der frygtede, at Yellen, der vil træde på bremsen hurtigere end sin forgænger. Men Yellen mere end antydede, at den stimulipakke, der betyder, at der hver eneste måned trykkes 85. mia. ekstra dollar for at holde markedet i gang, stadig vil være en realitet, så længe der ikke er afgørende beviser på, at USAs økonomi kan klare sig selv. Og selv derefter vil der ske en gradvis udfasning af den ekstraordinære stimuleringspolitik, der blev besluttet efter det store bankkollaps i USA i midten af 2008.

Bobleøkonomi skal stoppes

Yellen vidste udmærket, hvilke knapper hun skulle trykke på i forbindelse med høringen i bankkomiteen. Hun forsikrede de skeptiske republikanere om, at hun ville slå hårdt ned på alle tendenser til bobleøkonomi, og hun understregede dermed indirekte, at hun på det område ville være noget mere overvågende end sine to forgængere Ben Bernanke og Alan Greenspan. For senatets bankkomite, især den republikanske side, havde mange kritiske spørgsmål til Yellen, der ikke er et ubeskrevet blad på det økonomiske område, men som ikke har markeret sig afgørende i sin tid som vicebankchef under Ben Bernanke. Hendes fokus har været arbejdsløsheden og ikke den overordnede pengepolitik, og hun har som nummer to delvist stået i skyggen af sin magtfulde chef.

Men det er slut nu, og derfor haglede det også ned med kritiske spørgsmål om de 85 mia. dollar, der hver eneste måned bliver pumpet ind i økonomien. Den republikanske senator Mike Johanns gav udtryk for sin kritik over stimuluspakken ved at sige, at han var bekymret for, om økonomien »var blevet afhængig af al den sukker, som centralbanken hældte ud over den«. Og senator Patrick Toomey, også republikaner, spurgte, hvad der skete, »når morfindroppet blev fjernet fra patienten«.

Når morfindroppet forsvinder

Men der er en udbredt frygt for, at netop de 85. mia. dollar ekstra i omløb kan resultere i en storstilet boble. Også fordi markedet for et halvt år siden reagerede yderst nervøst, da Bernanke fremsatte en række udtalelser, der helt klart var et forsøg på at forberede offentligheden om, at tiden med ekstraordinære stimuli er ved at være overstået. Det er et dilemma, fordi der ikke er nogen tvivl om, at det pumper markeder op.

Men USAs økonomi vurderes fortsat ikke til at kunne stå på egne ben på trods af gode jobtal og gode vækstforventninger. For der er mange skjulte fælder i jobtallene, og hvis man kigger nærmere på dem, giver de desværre ikke et ensartet billede af den amerikanske økonomi. Man kan gentage det mantra, der hedder, at USA grundlæggende har en stærk økonomi, uden at det nødvendigvis dækker over realiteterne lige nu. For økonomer og mange i Kongressen er bekymret for, hvad de sker, når »morfindroppet« forsvinder.

Dertil kommer de velkendte problemer med budgettet, som Kongressen nu har lovet, at der ligger et udkast til senest 13. december. Det ser ikke sådan ud, for som demokraternes leder i Kongressen Nancy Pelosi sagde forleden, er der sådan cirka 16 arbejdsdage tilbage, inden Kongressen rammer juleferien, og inden da skal der altså ligge et budget, som alle kan blive enige om, så man undgår en gentagelse af regeringslukningen i begyndelsen af oktober.

Uden budget ingen stabilitet, siger en række økonomer. Og uden stabilitet er det heller ikke sandsynligt, at der sker yderligere vækst med en række jobtal, der også omfatter de mange tusinder af mennesker, som har opgivet nogensinde at få et rigtigt arbejde.

Jo, Janet Yellen kommer på arbejde i det nye år. Alle håber, at hun holder til det og kaster lidt af sin pæne facede og stilfærdige væsen af sig. Ellers klarer hun den ikke.