WTO ved en skillevej

Forhandlingerne på Bali om en ny global handelsaftale handler ikke alene om konkrete handelslettelser, der kan gøre det lettere for alverdens virksomheder at afsætte deres varer. De handler også om, hvilken vej lande verden over vil gå i de fremtidige bestræbelser på at skabe mere frihandel.

Forhandlingerne på Bali om en ny global handelsaftale handler ikke alene om konkrete handelslettelser, der kan gøre det lettere for alverdens virksomheder at afsætte deres varer. Fold sammen
Læs mere
Foto: EDGAR SU

Efter mere end 12 års forgæves WTO-forhandlinger i den såkaldte Doha-runde, der oprindelig havde en målsætning om en ny frihandelsaftale allerede i 2004, er tilliden til WTO-systemet mere end tyndslidt.

Troen på nye globalt dækkende handelsaftaler er gradvist blevet mindre i takt med, at WTO-forhandlingerne gang på gang er endt uden resultater. I stedet satser stadig flere lande i stedet på bilaterale og regionale handelsaftaler, der skal sikre mere frihandel og større velstand.

EU har eksempelvis for nylig indgået en frihandelsaftale med Canada, ligesom man forhandler om store aftaler med både USA og Japan.

Mange af de regionale frihandelsaftaler indeholder i sig selv et enormt økonomisk potentiale, men en global aftale er under alle omstændigheder vigtigt for at indfri potentialet i mere frihandel. En global handelsaftale bliver ikke mindre væsentlig af, at handlen med mange udviklingslande vil vokse kraftigt de kommende år.

De aktuelle forhandlinger på Bali i Indonesien handler om en væsentlig mindre aftale, end der oprindelig var lagt op til i Doha-runden. Alligevel vil den i sig selv kunne skabe et betydeligt velstandsløft, og frem for alt vil en aftale kunne sætte kursen mod flere og mere vidtgående aftaler i WTO-systemet. Der er blandt diplomater en udbredt tro på, at en aftale på Bali vil kunne skabe fornyet tillid til WTO som et forum for nye ambitiøse frihandelsaftaler.

Omvendt vil endnu en fiasko gøre det uhyre vanskeligt at fastholde WTO som et seriøst forum for nye store handelsaftaler. Hvis man ikke kan blive enige om den begrænsede aftale, der er lagt op til, vil mange lande uden tvivl konkludere, at WTO-systemet vil have spillet fallit.

Uanset hvad vil WTO dog stadig have en vigtig rolle som overdommer, der kan afgøre handelstvister mellem lande. Organisationen er den eneste internationale instans, der kan afgøre, om de eksisterende handelsregler bliver overholdt, og WTO er hermed et slags bolværk, der skal sikre, at de tidligere opnåede resultater ikke kommer i fare.

Men uden en ny aftale på Bali er det svært at se, hvordan WTO-systemet, der kræver konsensus blandt samtlige medlemslande, skal kunne spille en betydelig rolle i de kommende mange års indsats for mere frihandel.