Wells Fargo: Fra venlig bankdirektør til nationens hadeobjekt

Holder man af amerikanske westernfilm, leder Wells Fargo tankerne hen på diligencer og heltemodige cowboys. Navnet har rødder tilbage til 1850ernes californiske guldfeber, hvor makkerparret Wells og Fargo drev alt fra bankdrift til diligencekørsel.

John Stumpf Fold sammen
Læs mere
Foto: SHAWN THEW

Med tiden blev Wells Fargo USAs største bank, en bank for almindelige mennesker og med et bundsolidt ry for at være til at stole på. Ingen bank kærede sig mere om sine kunder og deres pengesager.

Og ingen bankdirektør var mere venlig eller vellidt end John Stumpf – indtil den dag filmen knækkede.

Nu er 63-årige Stumpf en jaget mand og hevet gennem hede, timelange høringer i Kongressen for at forklare, hvordan den bank, han har ledet siden 2007, kunne synke så dybt. Og hvordan tusindvis af ansatte kunne føle sig så presset af aggressive salgsmål, at de over flere år ulovligt åbnede op mod to millioner konti og kreditkort for kunder, som overhovedet intet anede om det.

Farvel til aktiebonus på 266 mio. kr.

Skandalen har udløst en bøde på mere end 1,2 milliarder kr. til Wells Fargo. Og John Stumpf har måttet returnere omkring 266 mio. kr. i aktiebonus, han har fået, siden topledelsen angiveligt fik nys om den omstridte praksis i 2013. Han har også lovet at give afkald på en årsløn på mere end 18 mio. kr. Dermed er John Stumpf den første chef for en større amerikansk bank, der må lide den tort.

Og nogle iagttagere mener, at det kan blive skelsættende for USAs finanssektor, som står over for mulige lovstramninger, der kan gøre det mere almindeligt, at virksomheder på den måde stiller deres topledere til regnskab.

»Jeg beklager dybt,« erklærede han selv i Kongressen, og fastholdt sin overbevisning om, at der ikke var tale om systematisk svindel men om brodne kar i en ellers hævdvunden kultur.

Endnu er det uvist, hvad han vidste, og hvornår han vidste det. Men skandalen kunne næppe være mere uheldig for netop Wells Fargo og netop John Stumpf, der syntes at personificere bankens inderste sjæl.

Han er manden, der voksede fattigt op i en børneflok på 11 og arbejdede sig møjsommeligt op fra bunden til toppen – tilsyneladende uden at miste sit nede-på-jorden-væsen.

Han styrede banken gennem finanskrisen som en af de få, der slap uden større skrammer i økonomi eller omdømme.

Han talte mere om værdier end bundlinjer og lignede bare ikke topcheferne fra de andre store banker.

»Jeg har søskende på alle trin af den økonomiske stige. Jeg behøver ikke spørgeskemaer for at vide, hvad folk mener om økonomien. Jeg behøver bare gå til familiesammenkomst,« sagde John Stumpf i 2012 til nyhedsbureauet Associated Press.

Eller som bankanalytiker Mike Mayo forleden sagde det til avisen Financial Times:

»Hvis man skulle lave en film om det her, ville den ikke hedde »Ulven fra Wall Street«. Den ville hedde »Labradoren fra Hoved­gaden«.